Netflix-aftale udløser prishop hos Telmore

Priserne hos Telmore er steget med op til 33 procent efter introduktionen af Netflix. Få overblikket her.

Netflix
Telmores store pakke er steget med 100 kroner efter Netflix er kommet med i pakken. Netflix koster i løs-vægt 99 kroner om måneden (Foto: Iván Jesus Rojas)

Netflix er blevet en del af pakkeløsningen hos Telmore, hvilket uden tvivl er et godt kort på hånden for teleselskabet i kampen om. Inden du jubler for meget over Netflix-aftalen, så tjek lige prisen.

Telmore har nemlig brugt anledningen til at ændre på abonnementerne – her i blandt en forøget pris på den største pakke, der ifølge Telmore selv er den mest populære pakke.

Prisen er steget fra 299 kroner til 399 kroner om måneden. Der er fortsat fri tale men datapakken på 50 GB er opjusteret til fri data og så Netflix er altså kommet med ombord.

PRISTJEK: Her kan du tjekke Telmores priser og sammenligne med andre Annoncelink

Fri data skal du ikke lave dig besnære af. Reelt kan det nemlig være, at du allerede i dag har ”fri data” – blot i forklædning.

Fri data er vildt meget data

Det er værd at lægge mærke til, at 50 GB for rigtigt mange Telmore-kunder reelt kan betragtes som fri data. Du skal nemlig være særdeles ihærdig, hvis du skal forbruge hele 50 GB datatrafik.

Ifølge tal fra Energistyrelsen så var danskernes gennemsnitsforbrug på data i første halvår af 2019 9 gigabyte om måneden, hvilket er de seneste officielle tal. Lægger vi lidt oven i for at tage højde for det faktum, at vi hele tiden forøger dataforbruget, for eksempelvis 2-3 GB, så er der stadig rigtigt langt op til 50 GB.

Det teleselskab med det højeste gennemsnitlige dataforbrug per måned er 3. Her brugte kunderne i snit 12,4 GB om måneden, ifølge Energistyrelsen.

Stigningen svarer til Netflix

Prisstigningen på 100 kroner svarer til, hvad du kan købe Netflix til i ”løs vægt”. Det er nemlig Netflix’ standardabonnement, at Telmore inkluderer. Dette koster 99 kroner om måneden.

Overfor IT-Watch kalder Telmores direktør, Henrik Lehman, prisen for ”fair”. Han gør samtidigt opmærksom på, at når alle tjenesterne lægges sammen, er der værdi for kunderne ”et godt stykke over 600 kroner”.

Ifølge IT-Watch har Telmore ændret prisen opadgående retning for de øvrige abonnementer med mellem fire og 30 procent.

Herunder kan du se de aktuelle abonnementer fra Telmore, som de ser ud den 14. maj 2020

  • 399 kr./md.: Netflix, ViaPlay, HBO Nordic, TV 2 Play Basis, Telmore Musik, Bookmate + fri tale og fri data.
  • 349 kr./md.: Netflix, ViaPlay, HBO Nordic, TV 2 Play Basis + fri tale og 60 GB data
  • 299 kr./md.: Netflix, HBO Nordic, TV 2 Play Basis + fri tale og 50 GB data
  • 129 kr./md.: ViaPlay, TV 2 Play Basis + fri tale og 40 GB data
  • 169 kr./md.: Telmore Musik + fri tale og 30 GB data

TIP: Drukner du i faner på iPhone? Sådan lukker du dem

Mere til historien

Det billigste hos Telmore koster 169 kroner om måneden. Her får du Telmore Musik, fri tale og 30 GB data.

Her kan du se fodbold på streaming og tv

OVERBLIK: Fodboldsæsonen er så småt ved at begynde og vi har samlet et overblik over, hvor du kan se det.

(mere…)
Viaplay er nu ene-ejer af Allente

Viaplay Group styrker sin position på det nordiske streamingmarked.

(mere…)
Er Lebara et godt teleselskab? 

Hvordan er mobildækningen hos Lebara og synes kunderne, at det er et godt teleselskab? 

(mere…)
Apple ønsker at købe F1-rettighederne

RYGTE: Apple er i forhandlinger om F1-rettighederne i USA i kølvandet på deres F1-film.

(mere…)
Tour de France får AI-genererede undertekster

Hvis du slår undertekster til under årets Tour de France på TV 2, så vil de være genereret ved hjælp af kunstig intelligens.

(mere…)
Donald Trump klar med egen streamingtjeneste

Tidligere kom Donald Trump med eget teleselskab – nu er han klar med egen streamingtjeneste.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram