iPhone 11 Pro – en ny frisk topmodel

Her er iPhone 11 Pro. Du får et nyt triplekamera med helt nye foto- og videomuligheder, hurtigere processor og længere batteritid.

iPhone 11 Pro
iPhone 11 Pro kommer i to størrelser (Foto: Apple / MereMobil.dk)

I årets lineup af nye iPhones er iPhone 11 Pro mellemmodellen, der placerer sig mellem iPhone 11, der erstatter iPhone Xr, og den noget større iPhone 11 Pro Max.

LÆS OGSÅHer er iPhone 11

iPhone 11 Pro er efterfølgeren til iPhone Xs. Her får du 5,8 tommer OLED-skærm med en opløsning på 1.125 x 2.436 pixels. Det er samme størrelse som på iPhone Xs.

Apple introducerer desuden en ny version af deres skærm. Denne kaldes Super Retina XDR.

Du får fortsat Face ID til oplåsning, men 3D Touch er fjernet og erstattet med en ny, og nogenlunde tilsvarende funktion kaldet Haptic Touch.

Hvis du er Telmore-kunde, eller overvejer at blive det, så tjek Telmores priser og abonnementer på iPhone 11 Pro her Annoncelink

Tre kameraer

iPhone 11 Pro
iPhone 11 Pro (Foto: Apple)

Endnu engang stepper Apple op på kameradelen. Denne gang med et triple-kamerasetup. Apple kalder kameraet på iPhone 11 Pro for “pro-level camera experience“.

Kameraet består af et hovedkamera samt et telefoto-opjektiv til zoom og portrætbilleder, samt en ultra vidvinkellinse (120 grader). Det er første gang Apple introducerer ultra vidvinkel, der hidtil har været forbeholdt Android-telefoner.

Ultra vidvinkel giver mulighed for at få mere med på billedet. Du kan så at sige fange hele situationen og ikke kun et udsnit. Den brede vidvinkel har dog den ulempe, at den trækker lidt i dimensionerne så dele af billedet ser forvredet ud.

Portrættilstanden har fået et løft, og du får desuden en speciel night-mode, der skulle gøre billeder i mørke omgivelser betydeligt bedre. De første eksempler fra Apple selv, ser rimelig overbevisende ud.

Apple har arbejdet med en ny fototeknik kaldet Deep Fusion. Denne teknik skulle gøre det muligt, at skyde betydeligt bedre billeder, når motivet er udfordrende (set fra kameraets side). Deep Fusion kombinerer 9 billeder og de 4 er skudt inden du overhovedet har trykket på udløseren.

Videooptageren skyder i op til 4K 60 fps kvalitet. Desuden kan den benytte zoom.

Hvis du er typen, der kan lide at arbejde med video, så får du med iPhone 11 Pro mulighed for at optage video med fire kameratilstande (ultra wide, wide, tele og selfie). Det kan ske med appen Filmix Pro, der bliver lanceret i en version eksklusivt til iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max.

Når der optages i denne tilstand, så kan du skifte mellem tilstandene mens du optager og dermed blive min-pro-instruktør.

Kraftigste processor nogensinde i en smartphone

iPhone 11 Pro
iPhone 11 Pro (Foto: Apple)

Årets nye processor og chipset har fået navnet Apple A13 Bionic. I lighed med tidligere betyder det flere kræfter til telefonen. Tidligere iPhones er ikke langsomme. Denne er bare hurtigere. Her skal du tænke på, at vi i forvejen har svært ved at udnytte kræfterne i de eksisterende telefoner, men det ændrer ikke på, at udviklingen ikke er til at stoppe.

Apple A13 Bionic er den kraftigste processor vi hidtil at set i en smartphone, oplyser Apple. Alene grafikdelen er dobbelt så hurtig, som hvad vi finder i Samsung Galaxy Note10+, ifølge Apples oplysninger.

iPhone 11 Pro kommer med trådløs opladning og i forhold til tidligere modeller så er batteriets kapacitet løftet en smule.

Apple har arbejdet med batteritiden i iPhone 11 Pro. Nu holder batteriet angiveligt 4 timer længere end hvad vi så på iPhone XS. iPhone 11 Pro Max, den store udgave, holder batteriet kørende 5 timer længere end iPhone Xs Max. Det oplyser Apple.

For første gang nogensinde vedlægger Apple en hurtigoplader i salgspakken.

En anden vigtig ting er IP68-certificeringen mod vand og støv. Ifølge Apple kan iPhone 11 Pro tåle at være på 4 meter dybt vand i 30 minutter uden at tage skade. Spilder du kaffe eller sodavand på telefonen, burde dette heller ikke betyde noget.

Fås i tre størrelser – men tjek prisen

iPhone 11 Pro
iPhone 11 Pro (Foto: Apple)

Du vil kunne købe iPhone 11 Pro med tre forskellige størrelser af lagerplads. Mulighederne bliver 64, 256 eller 512 GB intern hukommelse – uden understøttelse af MicroSD-kort.

iPhone 11 Pro koster 8.899 kroner for 64 GB, 10.299 kroner for 256 GB, mens den helt store 512 GB model koster 12.099 kroner.

Forsalget starter fredag den 13. september 2019. Fra den 20. september er iPhone 11 Pro i butikkerne.

iPhone 11 Pro kommer i farverne Midnight Green, Silver, Space Gray og en ny udgave af Gold.

Da iPhone Xs kom i butikkerne i efteråret 2018 lå priserne fra 8.899 til 12.099 kroner.

Hvis ikke skærmen på 5.8 tommer i iPhone 11 Pro er stor nok for dig så tjek iPhone 11 Pro Max ud. Her er skærmen 6.5 tommer.

OVERBLIK: Se alle detaljerne om de danske priser på iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max.


GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)



Mere til historien

Alle de nye iPhones kommer med den nyeste iOS-udgave kaldet iOS 13 ud af salgsæsken.

MacBook Pro 2026: Her er 3 store nyheder

RYGTE: Apple planlægger store ændringer til MacBook Pro i 2026. Læs om de tre store nyheder, der kan ændre din måde at bruge Mac på fundamentalt.

(mere…)
Apple kæmper mod kæmpe-bøde: Nægter at betale milliarder

Sagen om de 36 millioner britiske forbrugere tager en ny drejning, da Apple nu går rettens vej for at få omstødt historisk dom.

(mere…)
Apple nyheder 2026: 20 nye produkter på vej – se listen

OVERBLIK: Apples roadmap for 2026 ser rekordstort ud med over 20 planlagte lanceringer. Vi har samlet listen med alt fra den ventede iPhone Fold til nye smarthome-produkter.

(mere…)
AirPods Pro 3 vs. AirPods Pro 2 – Skal du opgradere?

TEST: Er de nye AirPods Pro 3 pengene værd, hvis du allerede ejer Pro 2? Jeg har testet Apples nyeste topmodel og sammenlignet lyd, støjreduktion og den forbedrede pasform direkte med AirPods Pro 2.

(mere…)
Skærmen er altid tændt på iPhone 16 Pro og 15 Pro? Sådan slår du det fra

TIP: Har du fået en ny iPhone 16 Pro eller iPhone 15 Pro? Som standard er skærmen altid tændt, hvilket kan virke forstyrrende. Se her, hvordan du nemt slår funktionen fra og får en helt mørk skærm.

(mere…)
AirTag-overvågning: Sådan beskytter du dig

GUIDE 2025: Bliver du overvåget? Se hvordan du finder skjulte trackere på både iPhone (som AirTag) og Android i vores opdaterede guide. Vi gennemgår de nye automatiske advarsler og samarbejdet mellem Apple og Google, der sikrer dig mod uønsket sporing.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
17 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram