iTunes lukker – det sker der med dine film og musik

Apple lukker iTunes. Hvad sker der, med de film og den musik du har købt i iTunes? Læs her hvad der skal se med dit indhold, når ikoniske iTunes er væk.

iTunes i juni 2019
Podcasts i iTunes i juni 2019 (Foto: MereMobil.dk)

Rigtigt mange musik- og filmelskere har siden LP’erne og CD’erne blev digitaliserede nydt godt af blandt andet iTunes.

Her er iPadOS – nyt OS til iPad

iTunes var nemlig klar med digital musik før streamingtjenester som Spotify, TDC Play og Apple Music kom på markedet – og en af de eneste spillere op gennem 00’erne. Derfor blev iTunes også valget for de fleste, hvis man ønskede at lytte til digital musik uden det skulle være piratkopier.

Den æra er nu slut. Apple har valgt at lukke ned for iTunes. I stedet integreres film og musik i selvstændige applikationer.

Store nyheder watchOS og tvOS

Hvad sker der med mine film og min musik når iTunes lukker?

Er du en af dem, som har købt masser af musik og/eller film gennem årene, så tænker du måske nu over, hvad der så sker med de materialer du har købt?

Men du kan ånde lettet op, for der sker reelt ikke noget.

Downloaded materiale vil være at finde i de relevant apps; Musik, TV og Podcasts.

Du mister hverken film, serier eller musik, når iTunes lukkes ned.

Herunder kan du læse mere om Apple Music, Apple Podcasts og Apple TV.

Apple Music

Apple Music er Apples streamingtjeneste, der nu sørger for digital musik. Apple Music er Apples konkurrent til blandt andet Spotify og andre lignende tjenester.

Apple Music er også stedet, hvor du nu vil kunne finde din musik fra iTunes. Den finder du i sektionen ”bibliotek”. Her findes både musik du har købt i iTunes, men også det du eventuelt selv har lagt ind i iTunes.

Det vil også fortsat være muligt at købe sange enkeltvis eller hele albums i Apple Music.

Det koster 99 kroner om måneden at have adgang til de omkring 50 millioner sange, som du får med Apple Music.

Podcasts

Det samme gør sig gældende med podcasts, hvis du har dem i dit nuværende iTunes-bibliotek.

Podcasts findes efter sammenlægningen i ”bibliotek” i Podcast-applikationen.

Det er også her du finder mere end 700.000 podcasts i Apples katalog.

Herimellem findes podcasts også fra MereMobil.dk. Disse kan du også finde i vores egen oversigt. Du kan også bruge dette direkte lidt til tech-podcasten på Apple Podcasts.

Apple TV

Ligesom med musik forsvinder film og TV-serier fra iTunes-biblioteket ikke. Du skal kigge i appen Apple TV.

Det vil fortsat være muligt at leje film og TV-serier som tidligere. De vil dog efter adskillelsen blive afspillet på Apple TV i stedet for via iTunes-afspilleren.

Hvornår er det farvel til iTunes?

iTunes i juni 2019
iTunes i juni 2019 (Foto: MereMobil.dk)

Opdelingen af iTunes til forskellige applikationer sker i efteråret i forbindelse med macOS Catalina-opdateringen.

En nærmere præcis dato vil blive annonceret, når vi nærmer os. Vælger du at installere denne opdatering, så forsvinder iTunes automatisk og erstattes af de selvstændige apps.

Selvom intet indhold skulle gå tabt, anbefales det i øvrigt altid, at man laver en back-up af eksisterende indhold inden man opdaterer.

Benytter du iCloud til at synkronisere dit indhold mellem telefonen og iTunes sker skiftet automatisk ved Catalina-opdateringen.

Bruger du ikke iCloud, men laver backup via kabel fra telefon til computer vil du fortsat kunne gøre dette med de seperate apps. Det vil også fortsat være muligt, at lave backups, hente opdateringer og gendanne enheder via Mac-computeren, men det vil ikke længere være i iTunes, men i stedet via programmet ”Finder” på Mac.

Du kan læse mere om det på Apples hjemmeside.



BLIV OPDATERET GRATIS: 4 gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.


Mere til historien

Reuters skrev i april 2019, at Apple Music ifølge de seneste tal har 28 millioner betalende brugere mod Spotifys 26 millioner betalende bruger. 

Apple på vej med billig MacBook

Apple er ved at udvikle en ny, mere prisvenlig MacBook, der forventes at ramme markedet i første halvdel af 2026. 

(mere…)
Apple udsender vigtig sikkerhedsopdatering til ældre iPhones

Apple har frigivet iOS 18.7.2, en ny softwareopdatering, der er rettet mod brugere, som endnu ikke har opgraderet til iOS 26. 

(mere…)
iPad kan bruges som hjemme-hub indtil februar

KORT NYT: Apple har udsat, hvornår du senest skal opgradere Hjem-appen til den nyere arkitektur.

(mere…)
Apples nye smartere Siri får sine kræfter fra Google

RYGTE: Når Apples smartere Siri en dag bliver udrullet, så bliver motoren måske Google Gemini.

(mere…)
AirPods Live Translation kommer til EU

I forbindelse med den første beta af iOS 26.2 er det kommet frem, at Live Translation kommer til EU, men med et forbehold.

(mere…)
MacBook Air kan få OLED-skærm i 2028

RYGTE: Apples MacBook Air kan få OLED-skærm i 2028 efterfulgt af MacBook Pro med touch-skærm.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
16 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram