Officielt farvel til et lovende styresystem

Øv! Så gik det ikke mere. Jeg holdt ellers rigtigt meget af dette styresystem på smartphones. Det var nyt, frisk og smart. Desværre slog det aldrig igennem.

Microsoft Windows Phone
Den 10. december 2019 lukker Microsoft ned for Windows 10 Mobile og Windows Phone-systemet generelt (Foto: William Iven)

Da Microsoft i 2009 introducerede Windows Phone var det friskt og nyt. Microsoft havde taget det bedste fra Android og iOS på daværende tidspunkt og udtænkt sin egen og helt nye brugerflade.

Jeg var ret begejstret for Windows Phone. Her følte jeg virkelig, at der skete noget nyt. Microsoft havde virkelig en chance for at gøre det godt og bryde Google og Apples duopol.

Desværre fik Windows Phone aldrig fat i slutbrugerne i stor skala.

I bagklogskabens lys er årsagen til den manglende succes let at få øje på. Microsoft lod til at tro på, at bare fordi det var Microsoft, der stod bag, så ville appudviklerne flokkes om Windows Phone.

Sådan gik det bare ikke.

Brugerne købte ikke Windows-telefoner – blandt andet fordi der manglede apps. Apps blev ikke udviklet, fordi der ikke var brugere nok. Den klassiske historie om hønen og ægget.

Systemet havde også en turbulent tid blandt andet på grund af opkøbet af Nokias mobilforretning, der bestemt ikke blev nogen succes.

Microsoft lukker udviklingen af touch-venlige Office apps

I januar 2019 annoncerede Microsoft, at supporten for Windows 10 Mobile, som systemet nu hed, stopper den 10. december 2019. Microsoft anbefaler brugere af Windows 10 Mobile at migrere til iOS eller Android telefoner.

Efter den 10. december 2019 vil Microsoft ikke længere sende sikkerhedsopdateringer eller hotfixes ud.

Windows Phone og Windows 10 Mobile var, efter min opfattelse, på mange måder et bedre system end iOS og Android. Det allerbedste var, at systemet var ”sin egen” og ikke lignede en kopi af de andre systemer.

Hvad synes du? Vil du savne Microsoft på mobilmarkedet?

Microsofts nye mobilstrategi ligger på Android og iOS

Mere til historien

I Danmark blev der solgt 381.000 Windows-telefoner mellem 2010 og 2017. Det viser tidligere tal fra analysehuset IDC og Berlingske Business. I årets første tre måneder af 2017 blev der til sammenligning solt 309.000 Android-telefoner.

Microsoft mener EU bærer “skylden” for omfattende IT-nedbrud

Nu er Microsoft ude med riven, og mener, at EU bærer noget af skylden for CrowdStrike nedbruddet.

(mere…)
Microsoft anklages for misbrug af skolebørns data

En sag fra Østrig om skolebørns data minder om Chromebook-sagen, og kan få betydning i Danmark.

(mere…)
Microsoft Flight Simulator 2024 er annonceret

Et nyt Flight Simulator spil er blevet annonceret af Microsoft.

(mere…)
Xbox Series X er nu uden diskdrev

Microsoft ændrer i deres line-up, og tegner et billede af fremtiden.

(mere…)
Drastisk ændring i Windows

Ejer du en Windows-computer, så skal du forberede dig på nye tider.

(mere…)
Salget af Xbox-konsoller er i frit fald

Xbox-konsoller kan måske forsvinde helt ud af markedet. Sådan lyder meldingen fra spil-analytiker.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
21 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram