Lev nemmere og tab dig med Sense appen

APP-TIP: Vil du tabe dig ved at leve efter Sense-livsstilen? Nu er det blevet nemmere. En app er nemlig klar.

Sense applikationen
Sense applikationen

Du har måske hørt om Sense-livsstilen før. Sense tæller ikke kalorier eller ”går efter vægt på mad”. I stedet benyttes nogle enkelte og overskuelige principper, så din kost sammensættes på en måde, der sikrer mæthed og et stabilt blodsukker dagen lang.

Bag Sense er Suzy Wengel, som i 2011 selv tabte sig 40 kilo ved at spise efter disse principper.

Er du i målgruppen for at benytte tiden inden eller efter jul på en livsstilsændring, eller lever du allerede på Sense-kost, så er denne app altså klar til at gøre det endnu nemmere og mere overskueligt.

Applikationen tilpasser sig den enkelte bruger. Derfor er det ikke vigtigt om du er nybegynder eller erfaren Sense-bruger. De mange forskellige indstillinger gør også, at du kan bruge appen på den måde, som passer dig bedst.

Er du ny på Sense så har du måske også brug for hjælp. Det kan du få i videoer. Der er videoer, som guider dig igennem Sense, links til bøgerne, samt svar på de oftest stillede spørgsmål.

Du kan i appen registrere dine håndfulde, så du har styr på at dine spisekasser fyldes dagligt. Du kan også søge efter opskrifter.

Der kan også opsættes mål og du kan registrere din vægt lige så tit du ønsker. Dermed kan du følge dine mål med grafer og datavisning. Dette er en gratis del og kræver ikke abonnement.

”Sense” er abonnementsbaseret. Og du har muligheden for at vælge Sense Premium, hvor du kan vælge mellem tre forskellige længder på abonnementet. Du kan vælge 1 måned, 3 måneder eller 1 års abonnement. Med Sense Premium får du adgang til alle funktioner og opdateringer i den periode, som dit abonnement løber.

Vælger du et abonnement på 12 måneder, så er prisen 29 kroner om måneden. Pengene trækkes fra din iTunes-konto. Og 24 timer før det udløber fornyes det automatisk, hvis du ikke opsiger det.

Der er syv dages gratis prøvetid for alle.

Billeder fra Sense

Sense indeholder mange nyttige funktioner:

  • Skræddersyede indstillinger til dig
  • Masser af hjælp til Sense
  • Overblik over din udvikling
  • Registrering af dine håndfulde
  • Søgning og oprettelse af dine egne opskrifter
  • Planlægning af dine spisekasser

Applikationen er i første omgang kun tilgængelig for brugere af iOS. Men teamet, som står bag Sense livsstilen, fortæller, at den er på vej inden længe til Android-folket.

Du kan downloade Sense applikationen i Apples App Store.

Mere til historien

Hvis du forsøger dig med syv dages gratis prøvetid – eller tegner et abonnement – så husk du skal opsige det manuelt. Dette gøres ved at gå ind i ”Indstillinger – iTunes & App Store – Vis AppleID – Abonnementer”. Her kan du så annullere abonnementet.

Det er stadig et problem at bruge MitID og Digital Post

Digitale tjenester skaber stadig bøvl og problemer for mange.

(mere…)
Gider du ikke vente i køen hos Skat?

Nu kan kan du få et pålideligt estimat på, hvad der i vente INDEN årsopgørelsen frigives.

(mere…)
Nyt stort tiltag fra E-boks

Snart kommer E-boks og Dewa med en digital tjeneste, som kan fungere i hele Europa.

(mere…)
Jeg droppede Microsoft Outlook og genvandt kontrollen over mit mailkaos

OUTLOOK VS CANARY MAIL: Et alternativ til Microsoft Outlook er Canary Mail. Denne AI-mailboks har givet mig fornyet kontrol over min indbakke.

(mere…)
Apple har frigivet ny app – Invitationer

En ny app, som hedder Invitationer, kan bruges til planlægning af begivenheder. Læs her hvad "Invitationer"-appen kan.

(mere…)
Betalte apps indsamler også data om dine børn

Betalingsapps er ikke en garanti for, at appen ikke indsamler din eller dine børns data, det viser ny undersøgelse.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram