Her er mobilt internet hurtigere end Wi-Fi
Trådløst Wi-Fi er ikke altid den hurtigste metode til at hente data ned med. I hvert fald ikke i udlandet.
Wi-fi er faktisk ikke den hurtigste måde at downloade indhold fra internettet. I flere afrikanske, europiske, latinamerikanske og mellemøstlige lande kan man faktisk med fordel frakoble sig Wi-Fi og i stedet benytte en forbindelse via mobilnettet.
I alt er det langt hurtigere at downloade via mobilnettet i 33 lande, viser den ny rapport The State of Wifi vs Mobile Network Experience as 5G Arrives (PDF-fil) fra OpenSignal. Det skriver Engadget.
Forskellen mellem at hente data via WI-Fi eller mobilnettet kan være endog meget stor. Ifølge Engadget kan man typisk opleve en forskel på mere end 10 Mbit/s i lande som Australien, Oman eller Tjekkiet, mens forskellen er lavere, men stadigvæk markant i lande som Østig, Iran og Sydafrika.
Stor forskel mellem landene
I et land som Australien er den gennemsnitlig downloadhastighed 13,5 Mbit/s højere på mobilnettet sammenlignet med Wi-Fi.
Hertil skal det nævnes, at Australien er med helt i front, hvad angå mobilnetværk, og derfor er det ingen overraskelse, at Australiens mobilnet viser tænder i rapporten.
Af andre lande fremhæver rapporten Frankrig (+2.5 Mbit/s), Qatar (+11 Mbit/s), Tyrkiet (+7,3 Mbit/s), Mexico (+1,5 Mbit/s) og Sydafrika (+ 5,7 Mbit/s)
Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er markante forskelle mellem de enkelte lande. I lande som Hong Kong, Singapore og USA er situationen f.eks. lige omvendt. I de tre lande er det nemlig markant hurtigere at bruge Wi-Fi med en forskel mellem Wi-Fi og mobilnettet på henholdsvis 38.6, 34 og 25 Mbit/s i favør til Wi-Fi.
I Danmark er den gennemsnitlige hastighed på henholdsvis Wi-Fi og mobilt bredbånd 38,6 og 32,4 Mbit/s.
Et af rapportens konklusioner baseret på de indsamlede data er måske lidt overraskende. På tværs af landene så er forbruget af Wi-Fi nogenlunde ens. Det vil sige, at selv i de lande, hvor Wi-Fi er markant hurtigere end mobilnettet, så er tidsforbruget nogenlunde ens.
Læs hele rapporten her.
Mere til historien
Rapportens datagrundlag er 63,223,150,678 målinger foretaget af 7,788,215 unikke enheder i perioden 5. august til 3. november 2018.