Fiber får konkurrence: Trådløse gigabit-hastigheder kommer inden for et år

Internetdækning ude på landet skal ikke kun handle om fiber. Nu øges fokus på trådløst bredbånd med hastigheder på 100-100 Mbit/s. I nær fremtid taler vi gigabit-hastigheder.

Det sidste årti har politikere, medier, meningsdannere og almindelige danskere nærmest skreget “fiber, fiber – giv os mere fiber” i kor. Men det skal være slut nu.

Med fiberbredbånd kan man overføre nærmest ubegrænsede mængder data. Bagsiden af medaljen er, at det er dyrt at grave fiberen ned. Denne bagside betyder også, at fiberforbindelser ikke er en guldrandet  forretning.

En af årsagerne er, at der graves fiber ned i områder, hvor husene ligger lang fra hinanden – altså ude på landet. Hvor en fiberforbindelse er en fornuftig forretning i selv mindre byer, så ser sagen helt anderledes ud ude på landet.

Skywire site Tullebølle på Langeland. Sitet leverer 100/100 Mbit/s til området husstande (Foto: SkyWire)

Skywire site nær Tullebølle på Langeland. Sitet leverer 100/100 Mbit/s til områdets husstande. Skywire leverer trådløst bredbånd i blandt andet Aalborg, Randers, Hobro, Østfyn, Langeland og i Gevninge ved Roskilde (Foto: Skywire)

Ude på landet, hvor der er langt mellem husstandene, kan en anden form for teknologi derimod sagtens levere internet med høj hastighed til en kommerciel bæredygtig pris. Indtil videre har hverken politikere og medier dog været særlig fokuseret på de trådløse muligheder.

Dette er på trods af, at en række mindre internetselskaber på få år har vokset sig til en anseelig størrelse, som dækker store landområder.

– Gør-det selv: Mobilt bredbånd til udkantsdanmark

De forskellige trådløse teknologier – ofte benævnt “fast trådløst bredbånd” eller “FWA” –  kan allerede i dag levere stabile bredbåndsforbindelser på 100/100 Mbit/s. Teknisk vil der sagtens kunne leveres hastigheder op til 300/300 Mbit/s.

I en meget nær fremtid (6-12 måneder) vil der kunne leveres trådløse forbindelser med gigabit hastigheder.

Det manglende fokus skal der nu ændres på, og teleselskabernes brancheorganisation, Teleindustrien (TI), forsøger derfor at samle de mange små trådløse internetleverandører.

Helt konkret har TI dannet en særlig arbejdsgruppe, og brancheorganisationen har samtidig udvidet medlemskredsen til også at omfatte udbydere af trådløst bredbånd. På nuværende tidspunkt tæller de nye mellemmer omkring 10 ud af de cirka 40 trådløse internetleverandører.

Politisk fokus

Mens fiberbredbånd er noget alle medier og politikere kender til, så er det noget anderledes med de trådløse teknologier. Derfor forsøger Teleindustrien at få politikerne i tale.

Mandag den 29. januar 2018 havde Teleindustrien derfor inviteret den socialdemokratiske IT-ordfører, Karin Gaardsted, til Vejlby Klit i Vestjylland. Her kunne hun ved selvsyn se nærmere på mulighederne med trådløse teknologier fra blandet andet Airnet og 24-7 Net. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

– “Jeg ville alligevel gerne til området for at se teknologien, og da det samtidigt er Karin Gaardsteds lokalområde, var det naturligt at invitere hende med,” fortæller Jakob Willer, direktør for Teleindustrien, til Dagbladet Holstebro Struer.

Miniparabol som sender signalet til nærmeste site (Foto: SkyWire)

Miniparabol som sender signalet til nærmeste site (Foto: Skywire)

– Konkurrent til kablet internet: Telia lancerer 4G-abonnement til hjemmet

Teleindustrien ser gerne, at staten sidestiller de trådløse teknologier med fiber, når der tildeles støttemidler. Staten bør også afsætte frekvenser til brug for de små internetleverandører.

– “Jeg vil gerne sikre, at man får en god internetdækning over hele landet, og det behøver ikke ske ved, at vi graver fiber ned over det hele,” fortalte Karin Gaardsted til Dagbladet Holstebro Struer.

Læs mere om TI’s nye indsats her.

Mere til historien

Både Airnet og 24-7 net  leverer trådløst bredbånd med høj hastighed i Ringkøbing Skjern kommune – den selv samme kommune, som gentagende gange har forsøgt, at få skatteyderne til delvist at betale for nedgravning af fiber til alle kommunens borgere.

Er 5G-internet det rigtige valg for dig? Gode priser resten af året

OVERBLIK: Du får en gratis prøveperiode – og så er der ret attraktive priser resten af året.

(mere…)
Få 5G internet til skarp sensommer pris

Teleselskabet 3 er klar med et ”brandvarmt” sensommer-tilbud på 5G-internet med tilfredshedsgaranti. Se prisen her.

(mere…)
Du kan afprøve 5G-internet i 30 dage

Virker 5G-internet godt nok? Teleselskaberne er klar med gode tilbud og nogle lader dig endda afprøve 5G-internet i 30 dage.

(mere…)
Alt det du ikke vidste om 5G-internet til hjemmet

PODCAST: Er 5G lige så godt som fiber? Lyt med når jeg fortæller de fascinerede detaljer om 5G-mobilnettet.

(mere…)
Er TDC’s 10 Gbit/s forbindelse til private nødvendigt?

KOMMENTAR: Nu bliver jeg småsur! 10 Gbit/s er unødvendigt og udbyderen ikke fortæller kunderne hele historien om deres forbindelse.

(mere…)
5G vs fiber – mine oplevelser

PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram