Reklamerne er på vej til Facebook Messenger
Inden længe vil du se reklamer i Facebook Messenger. Facebook tester netop nu i enkelte lande.
Der var engang, hvor Messenger var en del af Facebook. Men i takt med stigende brug har Facebook valgt, at satse mere på applikationen og gjort den til en selvstændig app. Facebook har løbende tilføjet videochat i grupper, åbnet chatrum og funktioner der også kendes fra SnapChat.
– Facebook vil konkurrere mod SnapChat
Annoncørerne har også lagt mærke til, at brugerne benytter Messenger meget og i lang tid.
De første tests af reklamer i Facebook Messenger er nu også i gang. Det oplyser Facebook i et blogindlæg.
Annoncører kan nu få mulighed for, at ramme en mængde brugere, som indtil nu ikke har været mulige at ramme. Ligesom der gemmer sig en stor potentiel indtægtskilde for Facebook.
Facebook har allerede for næsten et år siden fortalt, at de ville komme med reklamer i Facebook Messenger.
– Reklamer på vej i Facebook Messenger
Facebook er også godt klar over, at mange brugere ikke vil synes om tilføjelsen af reklamer. Derfor tages der også meget små forsigtige skridt. I starten testes de nye reklamer i Australien og Thailand for en lille gruppe brugere i nær fremtid.
Du skal ikke frygte, at dine samtaler på Messenger vil blive klistret til med reklamer. Facebook har i hvert fald meldt ud, at det ikke kommer til at ske. Reklamerne vil kun være på forsiden med en fast placering under dine seneste samtaler.
– TIP: 10 tips til Facebook Messenger – tricks til bedre brug
De forskellige annoncører får heller ikke mulighed for, at sende dig beskeder.
Mere til historien
Det skulle også være muligt, at skjule og rapportere annoncer i Messengers indstillinger, lyder det fra Facebook.