Samsung Gear S3 er præsenteret i to modeller – Classic og Frontier
Samsung løftede i går aftes helt som ventet sløret for deres nyeste smartwatch, der kort og godt lyder navnet Gear S3. Læs mere om det her.
Samsung lancerede i går aftes forud for IFA-messen deres bud på et nyt smartwatch, som hedder Gear S3. Gear S3 kommer i to varianter Classic og Frontier.
Classic er mere stilrent og minimalistisk, mens Frontier er designet i et mere robust og sporty look.
– ”Med Gear S3 har vi valgt at udvikle vores wearable-koncept ved at tilbyde innovativ teknologi og design, der tilgodeser vores kunders unikke livsstil, hvilket var noget folk virkelig satte pris på med Gear S2. Men Gear S3 er ikke bare udviklet til at være et endnu bedre smartwatch, men også til at være et godt armbåndsur med smarte egenskaber, sofistikeret fornemmelse og et elegant design,” siger Ardelan Sohrevardi, nordisk produktchef for Tablets og Wearables hos Samsung.
– Samsung bekræfter Galaxy Note 7 forsinkes i Danmark
Noget af det nye i Gear S3 er den indbyggede GPS, der gør du kan tracke løbeturen eller få rutevejledninger uafhængigt af din smartphone. Ligesom den også har fået en lille højttaler, som gør du både kan besvare telefonopkald på farten, men også høre din yndlingssang.
Samsung har også gjort Gear S3 vand- og støvafvisende og givet det en IP68-certificering, dermed er det endnu mere velegnet til fitness og udendørsaktiviteter end tidligere modeller.
Gear S3 er ligesom de tidligere Gear S-smartwatches med den runde skærm og styresystemet Tizen. Skærmen er en 1,3 tommer Super AMOLED-skærm af typen Gorilla Glass SR+, som er den nye type glas særligt til smartwatches. Opløsningen er på 360 x 360 pixels og har en pixeltæthed på 278 ppi.
– Samsung Galaxy S8 får måske dual-kamera
Batteriet er et 380 mAh, og Samsung lover op til 4-5 dages brug før en opladning er nødvendig.
https://www.youtube.com/watch?v=ynTB211p1PQ
Specifikationer for Samsung Gear S3 (Classic og Frontier)
Mål: 46 x 49 x 12,9 mm
Vægt: 57 gram (Classic) og 62 gram (Frontier)
Skærm: 1,3″ Super AMOLED med Always On Display og Gorilla Glass SR+
Opløsning: 360 x 360 pixels (278 pixels per tomme)
Processor: 1,0 GHz dual core-processor
RAM: 768 MB
Lagerplads: 4 GB
Forbindelser: Bluetooth 4.2, Wi-Fi b/g/n, NFC, MST og GPS/Glonass
Sensorer: Accelerometer, Gyro, HRM og Ambient light
Batteri: 380 mAh (op til 4-5 dages batterilevetid)
Software: Tizen Wearable Platform 2.3.2
Rem: 22 mm (kompatibel med de fleste remme)
Kompatibilitet: Android 4.4 eller senere med minimum 1,5 GB RAM
Andet: Trådløs opladning (WPC) og IP68-klassificering
– TEST: Samsung Gear S2 – ringen er det fede
Samsung Gear S3 Classic og Samsung Gear S3 Frontier kan købes for en pris på 3.499 kroner. Det er endnu uvist, hvornår urene har salgsstart i Danmark.
Mere til historien
Også Asus lancerede i går deres nyeste bud på et smartwatch. Dette hedder ZenWatch 3.