Kæledyr elsker gadgets – men ikke omvendt
Kæledyr er vilde med gadgets, men de ødelægger vores smartphones og bærbare computere for millioner.
De danske kæledyr er så vilde med gadgets, at de har ødelagt elektronik for mere end 100 millioner kroner hos de danske forbrugere igennem de seneste fem år, viser en ny undersøgelse fra forsikringsselskabet SquareTrade.
Det er gået ud over næsten 200.000 smartphones, tablets og bærbare computere over de seneste fem år, og i samme periode har danskerne brugt 106 millioner kroner på at reparere eller erstatte de ødelagte apparater.
Undersøgelsen omfatter 14 europæiske lande og viser blandt andet, at sammenlagt har de europæiske forbrugere brugt 15,8 milliarder kroner på reperationer eller erstatnings apparater.
I Danmark skyldes 86 procent af alle uheld, at kæledyret forveksler kødbenet med de elektroniske apparater og tygger så voldsomt i dem, at de går i stykker. På europæisk plan er tallet 45 procent.
Bærbare har det farligst
Det er de bærbare computere der lever livet farligst i kæledyrenes selskab, og udgør 79 procent af den samlede mængde ødelagte apparater.
De hoppende poter og logrende haler skubber mange apparater ned fra borde, vælter væske ud over dem eller de træder apparaterne i stykker. Har man et kæledyr med lidt for meget sul på kroppen skal man tage sig endnu mere i agt, for undersøgelsen viser også, at de overvægtige statistisk set er 119 procent mere tilbøjelige til at forudsage uheld end de veltrimmede kæledyr.
Er man indehaver af både hund og kat er man også i risikogruppen, for netop den kombination forøger sandsynligheden for uheld med 85 procent. I Danmark har hver femte husstand oplevet at få deres elektronik ødelagt af kæledyr, det er dobbelt så mange som i Sverige og Tyskland.
Hvis kæledyret sover i din seng forøges sandsynligheden med 38 procent, og der er 26 procent sandsynlighed for uheld, hvis det er en han.
Undersøgelsen giver også et bud på hvorfor vores firbenede familiemedlemmer tiltider kan opføre sig uhensigtsmæssigt og ødelægge vores gadgets. I 73 procent af tilfældene mener man det skyldes, at kæledyret føler sig gnaven og småsur, jalousien tegner sig for 17 procent og kun 4 procent keder sig.
Mere til historien
SquareTrade står også bag forskellige undersøgelser af produkters holdbarhed.