Blockbuster understøtter nu Chromecast

Blockbuster åbner nu for Chromecast-understøttelse på Android. iOS brugere må vente lidt endnu, men er meget snart med, lover TDC.

Blockbuster er blandt de nyeste skud stammen, når det handler om streaming-tjenester i Danmark. Efter salget af det velkendte Blockbuster brand til TDC tidligt i 2014, er der sket meget inden for film og streaming-tjenester.

TDC, Blockbuster, film

Blockbuster nu med Chromecast (Foto: TDC)

TDC foretog i vinteren 2014 en relancering af Blockbuster-konceptet, med fokus på digital filmudlejning. Det handler om hurtig adgang til de nyeste titler, og det skal ske digitalt, brugervenligt og billigt for at kunne konkurrere med de mange andre digitale tjenester, har TDC erkendt.

Chromecast hitter i Danmark – presser Apple TV

Derfor er de nu også hurtigt ude med lige det forbrugerne ønsker – Chromecast understøttelse.

Om understøttelsen af Chromecast i Blockbuster applikationen til Android, fortæller presserådgiver hos TDC Group, Mette Marie Rasmussen, til MereMobil.dk; ”Det let at kunne få filmen op på den store skærm. Det spiller en stor rolle for den samlede filmoplevelse og øger brugervenligheden væsentligt”.

Selvom det i dag kun er Android der kommer med på Chromecast-vognen, så varer det ikke længe inden applikationen på iOS får samme understøttelse. Mette Marie Rasmussen fortæller, at bolden ligger hos Apple, hvor applikationen lige nu afventer grønt lys. Der er derfor højst tale om uger, inden iOS-brugere får samme glæde af deres Chromecast og Blockbusters app.

Med Blockbuster på Chromecast-bølgen, er der efterhånden ved at brede sig et godt udvalg af danske tjenester, der gør brug af Chromecast. Ligeså er udvalget af applikationer fra udlandet også voksende. Således kunne vi berette om tusindvis af nye Chromecast-apps på vej, i vores artikel omkring det eksplosive Chromecast-salg der udvikler sig i Danmark.

Blockbuster til Android kan i dag (3. marts 2015) hentes, eller opdateres gratis her via Google Play, for at få Chromecast-understøttelse.

Mere til historien

Film i Blockbuster applikationen koster fra 29 kroner at leje i 48 timer. Det er også muligt at købe film digitalt via applikationen. Her starter priserne fra 149 kroner stykket. Blockbuster har mere end 5.000 titler i kataloget, hvoraf cirka 1.500 af dem er danske. Blockbuster forventer yderligere at lancere applikationer til Smart TV-platforme hos blandt andet Samsung, LG, Sony, Philips og Panasonic, samt på spillekonsollerne PlayStation 3 og PlayStation 4.

Snart kan du nedtone Apples Liquid Glass

I den seneste beta af iOS 26.1 kan du justere, hvor kraftig gennemsigtigheden med Liquid Glass skal være.

(mere…)
Største opdatering i årevis er på vej: Danskere får Apple Intelligence på iPhone

iPhone-brugere i Danmark får formegentlig en kæmpe softwareopdatering inden for de kommende uger.

(mere…)
Amazon i normal drift efter stort globalt nedbrud

Efter at have lammet en række af verdens største apps og hjemmesider, er Amazon Web Services (AWS) tilbage i normal drift. 

(mere…)
Apple TV+ får nyt navn

Apples streamingtjeneste Apple TV+ får et mindre navneskift – vil det skabe forvirring?

(mere…)
Champions League kan blive dyrere

Den største fodboldturnering for klubhold kan meget vel blive dyrere i fremtiden. Årsagen skal findes hos UEFA.

(mere…)
HBO Max hæver priserne – rammer også ‘halv pris resten af livet’-kunder

HBO hæver nu priserne - også for de kunder, som har "halv pris resten af livet". Se de nye priser her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram