Nokia 215 – standardmobil til lavpris
Lang batteritid, lille skærm og rigtige taster. Nokia 215 er en ny superlavpris-mobil til omkring 200 kroner.
Telefonen Nokia 301 med lille skærm og fysiske taster, er på top 10-listen over de mest solgte mobiltelefoner i Danmark i 2014. I disse smartphone-tider lader det til en rimelig interesse for en telefon, der ikke har stor touchskærm.
Efterhånden har Nokia 301 noget tid på bagen, og derfor er en efterfølger en naturlig udvikling.
Microsoft har nu annonceret Nokia 215. Det kalder telefonen for ”most affordable internet-ready phone”, og med en forventet dansk pris på omkring 200 kroner, er det muligvis rigtigt.
For den pris får du en standard mobil med rigtige taster, og lang batteritid. Op til 29 dages standbytid, byder Nokia 215 på, og der kan tales op til 20 timer på en opladning.
Nokia 215 vejer 78,7 gram og måler 116 mm x 50 mm x 12.9 mm.
– Derfor er Nokia 301 overraskende populær
Nokia 215 kommer med Opera Mini internetbrowser samt adgang til Bing Search, MSN Weather, Twitter og Facebook. I vores markedsområde er dette nok ikke så relevant, men i telefonens primære fokusmarkeder, er det en yderst interessant funktion – set i forhold til prisen.
Omkring 60 procent af verdensbefolkningen har ikke adgang til internettet, og det er her Nokia 215 kommer ind i billledet. Mobilen bliver sat til salg i Mellemøsten, Afrika og Asien samt udvalgte lande i Europa i løbet af første kvartal.
Det er endnu ikke besluttet om Nokia 215 skal udbydes til salg i Danmark.
Video: Præsentation af Nokia 215
http://www.youtube.com/watch?v=4_pXnDWExOw
Mere til historien
Microsoft oplyser, at telefonen lanceres under Nokia varemærket, da Nokia fortsat er et meget stort brand i mange lande i verden, særligt de lande, som telefonen er tiltænkt.