Microsoft holder liv i Windows RT – lidt endnu
Windows RT lever videre, men en Windows 10 opdatering bliver det umiddelbart ikke til.
I 2012 kom Windows RT på markedet, side om side, med Windows 8, men systemet har aldrig opnået den store succes. Windows RT kører på ARM-chips, hvilket kræver specielle programmer, da almindelige Windows-filer, ikke kan installeres på Windows RT.
På MereMobil.dk har vi aldrig været fan af Windows RT, og noget tyder på Microsoft heller ikke har så stort fokus på systemet.
I forbindelse med præsentationen af Windows 10 lød det fra Microsoft: ”Vi arbejder også på en opdatering til Windows RT”.
Senere uddybede Microsoft udtalelsen overfor CNET: ”Vi arbejder på en opdatering, til Windows RT på Surface, som vil inkludere, noget af funktionaliteten fra Windows 10”.
Med andre ord. Windows RT bliver ikke opdateret til Windows 10, eller en Windows 10 RT version.
Til MereMobil.dk gentager Microsoft Danmark det internationale statement.
– ”Vi arbejder på en update til Surface (Windows RT), der vil indeholde Windows 10-funktionaliteter. Mere info om det senere,” lyder det kortfattet.
Mere til historien
Microsofts support til Windows RT begyndte den 30. oktober 2012, og supporten på Windows RT 8.1 vil fortsætte frem til den 9. januar 2018.