Sony Smartband Talk test – ikke til ’talk’

TEST: Min SmartBand Talk test konkluderer, at E Ink skærmen og lang batteritid er et plus, men samtaledelen er ikke helt på plads.

Sony SmartBand Talk test

Sony SmartBand Talk i hvid

Sony SmartBand Talk SWR30 er det officielle produktnavn for Sonys nyeste wearable i fitness- og livsstilskategorien. Der er tale om en markant opgradering fra det oprindelige Sony SmartBand, som jeg testede i foråret.

Den største umiddelbare forskel på de to produkter er det lille 1,4 tommers E Ink display, som er en kærkommen tilføjelse til produktet.

Sony SmartBand har nu forvandlet sig fra, at være en bevægelsesføler i et armbånd til et mere anvendeligt produkt.

Skærmen har en opløsning på 296 x 128 pixels (192 dpi). Vægten ligger på 24 gram, og hele enheden med rem optræder relativt diskret. Tykkelsen er 9,5 millimeter. Bredden er 23,5 millimeter.

Banalt nok er det klokken, og antallet af skridt der vises, jeg har været mest begejstret for i testperioden.

Den bløde silikonerem gør SmartBand Talk behagelig på armen, og ofte glemmer man den er på. I salgspakken ligger to remme – large og small, så det kan passe godt på de fleste arme.

Displayet kræver lys

Valget af E Ink display er godt, da en skærm af denne type ikke bruger ret meget strøm, og så kan det aflæses i alle situationer, blot der er en smule lys.

Ulempen er manglen på farver. Det er sort baggrund med hvid tekst eller omvendt – intet andet. Desuden kan skærmen ikke ses i mørke, da der ingen baggrundsbelysning er.

SmartBand Talk spiller sammen med smartphonen så du får SMS-beskeder, kalenderaftaler og Facebook Messenger beskeder vist på armen. Teksten er dog en anelse lille, og armen skal drejes i den ene eller anden retning, før man kan læse hvad der står. Tekstretningen er nemlig liggende og ikke stående. Kun tekst og ikke billeder i beskeder, kan ses på skærmen.

Der er ingen mulighed for at scrolle i informationerne, da det ikke er en touchskærm.

For at læse en besked på skærmen, skal der daskes lidt hårdt til SmartBand Talk. Så det er en lidt alternativ brugerinteraktion Sony har valgt, når nu der ikke er tale om en touchskærm.

På højre side sidder betjeningsknapperne. Volumen til lydstyrken og en skifte/valg tast, der også anvendes når et indgående opkald skal accepteres.

Web-TV: Vi har testet Xperia Z3 og Z3 Compact

Billeder af SmartBand Talk

Opkald, nej tak

Navnet ”SmartBand Talk” antyder selvfølgelig muligheden for at føre samtaler, hvilket i teorien også er korrekt.

Sonys nye wearable har indbygget højtaler og mikrofon. Indgående opkald kan besvares direkte fra armen, men det er mere en gimmick, end noget som er anvendeligt.

Ofte kunne modparten i samtalen ikke høre hvad jeg sagde, og der skulle ikke meget baggrundsstøj til, før jeg måtte give helt op.

Jeg siger pænt nej tak til opkald på SmartBand Talk, men muligheden er der, for dem som vil slås med det.

Log dit liv

Smartband Talk kan, som flere af Sonys andre wearables, kommunikere med applikationen LifeLog. Som navnet antyder logger den dit liv.

I Sony LifeLog kan du holde øje med, hvor lang tid du har været på Facebook, hvor langt du har gået, hvor mange fotos der er taget (og hvornår). Du får også informationer om aktivitetsniveauet, skridt osv. Det kan på én gang være spændende, og skræmmende, at aflæse resultaterne.

Sony SmartBand Talk tracker også din søvn, og den opdager selv hvornår du sover. På forgængeren Sony SmartBand skulle man fortælle den, hvornår det var sengetid.

Måleresultaterne vises i en lækker grafisk fremstilling. Du kan på et kort se, hvor du har befundet dig en given dag.

LifeLog giver mulighed for at lave livs-bogmærker, hvor du kan indskrive, hvis der er sket noget særligt på dagen.

På funktionslisten findes også Smart Wakeup. Her overvåges din søvn op mod vækketidspunktet, og alarmen lyder således, når det passer bedst i din søvnrytme, så du vækkes på den mest behagelige måde.

Selvom Sony LifeLog giver en temmelig omfattende overvågning af dagligdagen, så savner jeg integration med andre applikationer, såsom Endomondo.

Dataene, der indsamles i LifeLog, gemmes under ens personlige Google-login, og datamaterialet kan dermed tages med fra telefon til telefon, hvis du skulle udskifte den nuværende mobil.

SmartBand Talk med LifeLog

Tracker også uden telefon

SmartBand Talk kommer med indbygget accelerometer og altimeter (højde) samt 256 KB RAM og 2 MB intern flash hukommelse.

Der er ikke GPS indbygget, men derfor kan SmartBand Talk alligevel godt bruges, uden mobilen, da der stadig tælles skridt og bevægelse, blot den sidder på armen.

Parringen og opsætningen er utroligt let, særligt hvis telefonen har NFC. Ved den første berøring foreslås automatisk download af Smartband-applikationen. Derefter er det bare at følge opsætningsguiden.

Opladning sker med Micro-USB, så denne wearable kan oplades med standard-mobilopladeren. Standard-oplademuligheden er et klart plus for produktet, og skønt der ikke skal passes på en specialoplader eller en docking-station.

Sony Smartband Talk SWR30

Sony Smartband Talk SWR30

Kræver ikke strøm hele tiden

Sony lover i produktbeskrivelsen tre dages strøm, før opladning er nødvendig, og det er generelt også min oplevelse.

Via applikationen på telefonen kan du følge med i det aktuelle strømniveau på enheden. Batteriet på 65 mAh har strøm til en enkelt times samtale på en opladning.

SmartBand Talk understøtter applikationer, der lægges ind via smartphonen. På grund af skærmens udformning, og betjening, er det naturligt nok ikke de mest avancerede funktioner applikationerne har.

Jeg har en vejrapp installeret, samt en remotecontrol til telefonens kamera og en voicememo-optager der også kan startes og stoppes fra armen.

All-round Android-understøttet

Med Sony SmartBand Talk SWR30 behøver du ikke have en Sony-telefon for at få glæde af produktet.

Minimumskravet er en telefon, eller tablet, med Android 4.4 eller nyere. Enheden skal desuden have Bluetooth i version 3.0 eller nyere.

Der er ikke understøttelse af Apples produkter (iOS), hvilket egentlig er en mangelvare, særligt hvis man er ejer af eksempelvis en iPhone, eller efter købet vælger at lægge Android på hylden.

Jeg har testet på både Android 4.4 og Android 5.0 på to forskellige, ikke Sony produkter, og begge steder fungerede det upåklageligt.

SmartBand Talk har IP68-certificering. Det betyder støvtæthed og rimelig modstandsdygtighed overfor vand. Så du kan i princippet tage det med i bad.

Mere om Sony SmartBand Talk

Video: Sonys præsentation af SmartBand Talk

https://www.youtube.com/watch?v=8xIjqJJBxHA

Sony Smartband Talk SWR30

Sony Smartband Talk SWR30

Konklusion: Bedre end sidst

Jeg var rigtig glad efter testen af det første Sony SmartBand tidligere på året, og den nye er et langt stykke hen ad vejen bedre, men ”Talk”-delen, som er en del af Sonys salgsargument, trækker ned i den samlede bedømmelse.

En GPS-chip havde været ønskeligt, så man var mere uafhængig af mobilen.

Prisen ligger aktuelt mellem 1.200 og 1.400 kroner. Det er dobbelt pris af introprisen på Sony SmartBand. Efter min opfattelse en pris der er lige i overkanten.

Jeg trækker en stjerne fra på tale og højtaler delen og ender på 5 ud af 6 stjerner.

Test: LG G Watch R – rundt (u)smartwatch

Fordele og ulemper

Fordele

– E Ink skærm med lavt strømforbrug
– Fornuftig batterilevetid
– Allround kompatibel på Android enheder

Ulemper

– Mangler GPS
– Ikke altid let at læse beskeder fordi teksten ligger på langs
– Talkdelen er ikke optimal + høj pris

Mere til historien

Hvis du vil have endnu flere muligheder end Sony SmartBand Talk giver, så tag et kig på blandt andet Samsung Gear S. Her får du et regulært smartwatch med indbygget GPS, SIM-kort til 3G kommunikation og Wi-Fi.

Var denne artikel noget for dig?

Tilmed dig nyhedsbrevet fra MereMobil.dk, og modtag en ugentlig opdatering på de bedste historier, samt breaking news.

Ja tak. Send mig spændende artikler…

Xperia 1 VI bliver første Sony med Android 15

En supportside bekræfter, at Android 15 kommer til den første Sony-telefon.

(mere…)
Spar 20 procent på den roste Galaxy Ring konkurrent

RABATKODE: Ultrahuman Ring Air er en stærk konkurrent til Samsung Galaxy Ring. I en kort periode kan du spare hele 20 procent på ringen.

(mere…)
Endelig… Samsung Galaxy Ring er nu til salg i Danmark

Samsung Galaxy Ring er endelig landet i handlen i de danske butikker. Her er detaljerne.

(mere…)
Hvilken PlayStation 5 skal jeg vælge?

GUIDE: Black Friday er lige rundt om hjørnet, og vi har en lille guide klar til dig, hvis du er i tvivl om, hvilken PS5 du skal vælge.

(mere…)
Samsung Galaxy Ring 2 – rygterne er i gang

Det er ikke længe siden, at salget af Galaxy Ring startede på det danske marked. Nu florerer rygterne om ny generation.

(mere…)
Måske vil Android TV-opdateringen komme hvert andet år

Android TV er ikke lige så højt prioriteret som Android på smartphones. Det kan ende med, at opdateringerne ikke længere vil komme årligt.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram