Salget af Lumia telefoner er steget
Regnskab: Microsoft sælger flere Lumia smartphones men der er meget langt til konkurrenterne.
Det går bedre for Microsoft med salget af Lumia smartphones. Det viser tallene i det seneste kvartalsregnskab der dækker første kvartal 2015 i Microsofts regnskabsperiode.
Der er i kvartalet solgt 9,3 millioner Lumia smartphones. I forhold til foregående kvartal er der tale om en markant stigning fra 5,8 millioner enheder. Når salget sammenlignes med samme periode sidste år er forøgelsen af salget knapt så stor. Her blev der solgt 8,8 millioner Lumia telefoner.
Til sammenligning ligger Samsungs salg på omkring 70 millioner smartphones i kvartalet.
– Nokia Lumia bliver til Microsoft Lumia
Lumia hardware repræsenterer 2,6 milliarder dollars i omsætning. Surface Pro 3 resulterede i en omsætning på 908 millioner dollars.
Det samlede omsætning i regnskabskvartalet blev 23,2 milliarder dollars og gav 4,5 milliarder dollars i overskud.
– Regnskab: Apple og iPhone er fortsat en succes
Mere til historien
Apple omsatte i deres seneste regnskabskvartal for 42,1 milliarder dollars. Overskuddet blev 8,5 milliarder dollars.
Læs også:
– Test: Lumia 930 – derfor er den bedst på Windows Phone