Roaminggebyr hos 3 fjernes på flere rejsemål
Roaminggebyr hos 3 fjernes nu på flere populære rejsemål. Blandt andet Tyskland er nu kommet med.
I marts 2014 åbnede 3 for en ny tiltag på brugen af smartphonen i udlandet. Det skete da produktet 3 Like Home blev sendt på markedet.
Kunderne hos 3 kan i en række udvalgte lande benytte deres smartphone på samme måde som i Danmark, uden at betale ekstra for det. Med andre ord kan mail, Netflix og Spotify anvendes, uden der efterfølgende kommer en kæmperegning.
Med i ordningen har indtil nu været Hongkong, Irland, Italien, Storbritannien, Sverige og Østrig. Men nu er også Frankrig, Norge, Schweiz og Tyskland kommet med.
– Direktørens blog: Til kamp mod høje roaming-takster
I december 2015 træder nye roaming-regler i kraft i inden for EU. Hvordan betingelserne og taksterne bliver på disse, der vil dække alle teleselskaber, er endnu ukendt.
Mere til historien
I sommer nedsatte et EU-direktiv roamingtaksterne inden for Europa, men det er stadig meget dyrt at anvende mobilen uden for landets grænser, hvis ikke ens teleselskab har en dataløsning som eksempelvis den 3 tilbyder.