Ny app vil sælge dine personlige oplysninger

Tanken om at virksomheder har adgang til en lang række af dine personlige oplysninger på nettet, er ofte ikke særlig behagelig, men nu vil udviklere af en ny applikation, gøre det noget mere fordelagtigt for dig.

I medierne hører vi ofte om den ene overvågningsskandale efter den anden, men ikke al overvågning finder sted på det højpolitiske plan. Faktisk har en lang række virksomheder og marketingsbereauer, adgang til dine personlige oplysninger på nettet – en kendsgerning der nok vil vække foragt hos de fleste.

 – Danskerne overvåges som aldrig før

Hver gang du interagerer på Facebook, Twitter eller foretager en Google søgning, bliver der indsamlet oplysninger om dine foretagender og det er ofte informationer, der bliver brugt til at drive målrettet reklame, det skriver DR.dk.

Nu vil det nyopstartede firma Citizenme, dog gøre det noget mere fordelagtigt for dig, at give adgang til oplysninger om din person.

Citizenme er nemlig snart klar med en ny applikation, der skal fungere som et kontrolpanel for dine informationer, hvorfra du også kan vælge at dele oplysninger om dig selv, som Citizenme så efterfølgende sælger og giver dig en del af fortjenesten.

– “I øjeblikket er der virksomheder, der indsamler dine data og tjener penge på at dele dem med andre. Det eneste, vi sådan set gør, er at give folk mulighed for at tage konkurrencen op og tjene penge på deres egne data,” siger St. John Deakins, der er direktør hos Ctitizenme.

Applikationen fra Ctitizenme, bliver i første omgang udsendt på det britiske marked, men det er planen at den senere også vil blive tilgængelig i Danmark. Du skal dog ikke forvente at blive rig på at sælge dine oplysninger, Citizenme regner med at man kommer til at kunne tjene op til 10 EUR om måneden, ved at benytte sig af deres applikation, et beløb der nok vil afhænge af hvor meget og hvilken information du vælger at dele med omverdenen.

Mere til historien

I Danmark stoppede overvågningen af danskernes internetbrug på mobilen i juni måned, efter at ophævelsen af sessionslogning trådte i kraft.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram