Telenor sikrer strøm til mobilen på festival
Igen i år sikrer firmaet Volt, i samarbejde med Telenor, at du ikke løber tør for strøm på mobilen på årets største festivaler.
Du kender måske scenariet, hvor du står og skal optage video eller tage billeder af dit musik-idol foran orange scene på Roskilde Festival – og pludselig ser du, at din mobil næsten er løbet tør for strøm langt væk fra en stikkontakt.
Et scenarie de fleste ikke bryder sig om, ligesom det kan være træls ikke at kunne lave statusopdateringer på de sociale netværk.
Men sammen med Telenor er det danske firma Volt klar med en løsning.
Volt har specialiseret sig i, at tilbyde mobil opladning under festivaler og disse stilles nu gratis til rådighed for Telenor-kunder – dog kræver det man betaler et depositum på 200 kroner. Men når det er betalt, så kan du lade med Volt-opladeren gratis en gang dagligt.
Du kan bestille en oplader til henholdsvis Roskilde Festival, Smuk Fest (Skanderborg Festival), Vig og Jelling Festival her.
Mere til historien
Volt har også tidligere haft et pilotprojekt med Roskilde Festival og Smuk Fest. Du kan læse mere om Volt her.