Flappy Bird gør comeback i august
Udvikleren bag spillet Flappy Bird oplyser nu, at spillet gør comeback i august måned, dog i en udgave der er knap så ”afhængighedsskabende”.
Dong Nguyen, skaberen af det meget omtalte spil Flappy Bird, som blev fjernet fra App Stores efter at have været et kæmpe hit, hvor flere brugere var blevet afhængige, har netop afsløret i et interview med CNBC, at spillet gør comeback i august måned.
– Er fjernelsen af Flappy Bird et mediestunt?
Efter Flappy Bird blev fjernet fra App Stores blev det endnu mere eftertragtet og opnåede nærmest kultstatus, hvor folk pludselig begyndte at sælge deres smartphones med spillet installeret, samt der kom et vælg af forskellige piratversioner, som indeholdt skadelig vira. Det skriver The Verge.
Den udgave af spillet, som gør comeback i august måned er dog en smule anderledes end tilfældet var med den originale version, da den først og fremmest ikke skulle være ligeså afhængighedsskabende. Ligesom der også vil være mulitplayer mode, så det bliver muligt at spille mod dine venner. Det skriver Pocketnow.com.
– Flappy Bird – spillet hvor du er dømt til at tabe
Der er ingen meldinger om, hvornår i august måned at spillet gør comeback i applikationsbutikkerne.
Mere til historien
Dong Nguyen fjernede spillet fra Google Play Store og Apples App Store tilbage i februar måned, da han følte sig skyldig i folk blev afhængige af spillet. På det tidspunkt tjente udvikleren omkring 50.000 dollars om ugen på annonceindtægter fra spillet.
Flappy Bird er downloadet mere end 50 millioner gange og spilles fortsat af flere millioner mennesker.