Xbox lancering forsinkes til efteråret
Danske Xbox-fans må bevare tålmodigheden for Microsoft har nu udskudt lanceringen af Xbox One til september måned.
Fans af Xbox må væbne sig med endnu mere tålmodighed end tilfældet allerede har været. Microsoft har netop meddelt, at konsollen er blevet udskudt på det danske marked, så den i stedet først vil kunne findes i butikkerne i september måned. Det skriver Microsoft-news.com.
Grunden til den yderligere forsinkelse er, at konsollen skal testes grundigt i Danmark inden den er klar til at komme officielt i salg, det oplyser Microsoft til Dr.dk.
Xbox One, som blev annonceret samtidig med Sonys PlayStation 4, var ellers ventet på markedet i nær fremtid. Ligesom en ”konsol-krig” mellem de to producenter var ventet, men Xbox One er kun frigivet på få markeder.
– Salget af PS4 og Xbox One går forrygende
Salget af Xbox One begyndte på det amerikanske marked i november måned, nærmest samtidig med salget af PlayStation 4.
Microsoft meddeler ifølge Dr.dk, at de kan komme med yderligere information omkring lanceringen i Danmark til april.
Mere til historien
Flere danske butikker importerer Xbox One udenom Microsoft og du kan blandt andet købe Xbox One i Elgiganten til lige under 4.000 kroner.
Læs også:
– Sony: PlayStation 4 har rundet 6 mio.