Kazam lancerer 11 nye modeller
Mobilproducenten Kazam har netop lanceret tre nye mobil-serier, i alt 11 nye modeller, hvor af den ene er deres første 4G LTE-telefon.
Kazam er klar med flere nye smartphones, der tilhører serierne Thunder 2, Trooper 2 og Life. Telefonerne lanceres i starten af andet kvartal 2014.
– Kazam vil skabe sin succes på lave priser
Med i serien er den første 4G LTE telefon fra Kazam, der hedder Thunder 2 4.5L. Telefonen kommer med 1.2 GHz quad-core processor, 4.5 tommer skærm, 1 GB RAM, 8 GB intern hukommelse (understøtter microSD-kort til 32 GB).
Kazam Thunder 2 4.5L har Android 4.3 og vejer 143,5 gram. Modsat de andre smartphones fra Kazam, så kommer denne kun med plads til ét enkelt SIM-kort.
– “Behovet for LTE telefoner fortsætter med at vokse i hele Europa. Vores lancering i dag viser vores engagement på markedet og vores evne til at reagere hurtigt,” siger Michael Coombes, CEO, KAZAM.
– Vi ser nærmere på Kazam Trooper X5.0
Kazam Thunder 2 5.0 kommer også med en quad-core processor på 1.3 GHz, en skærm på 5 tommer, 1 GB RAM, 4 GB intern hukommelse (understøtter microSD-kort til 32 GB), dual-SIM, Android 4.4.2 og 147 gram.
Kazam opdaterer også deres nuværende Trooper-serie, så den nu omfatter fire modeller, disse kommer også i handlen fra andet kvartal. De har navnene Kazam Trooper 2 6.0, Kazam Trooper 2 5.0, Kazam Trooper 2 4.5 og Kazam Tropper 2 4.0.
Det er dog ikke alt hvad Kazam havde i ærmet, da de også fokuserer på området for telefoner med specialfunktioner. Kazam Life “easy to use”-serien har Smart SOS, som er en nødstopknap, der kan aktiveres til øjeblikkeligt at ringe op til fem forprogrammerede kontakter. En funktion flere af Doros ældre-venlige telefoner også har.
– WEB-TV: Sådan virker supportfunktionen hos Kazam
De nye fem feature-phones fra Kazam hedder Life R5, Life C5, Life C4, Life B4 og Life B2.
Alle telefonerne forventes at komme i Norden.
Mere til historien
Siden Kazam lancerede deres første smartphones i slutningen af 2013 har de tilbudt Kazam Rescue, gratis udskiftning af skærm og en to-årig garanti på alle deres telefoner.
Har du en Kazam-telefon, så kan du altid holde øje med http://www.kazam.mobi for opdateringer.