Næste års iPhones fås kun med OLED-skærme

RYGTE: Fra 2019 vil nye iPhones kun blive udstyret med OLED-skærme, forlyder det i markedet.

iPhone X

iPhone X er pt. den eneste iPhone med OLED-skærm. Hvis man skal tro rygterne vil Apple udelukkende præsentere iPhones med OLED allerede i 2019.  (Foto: Apple)

iPhone X er snart ikke den eneste iPhone med OLED-skærm. Nye rygter peger på, at Apples topmodel får selskab af to andre iPhones med OLED-skærme. Det skriver MacRumors og flere andre medier.

Dermed kan 2018 meget vel blive det sidste år, hvor Apple udgiver en ny iPhone med en LCD-skærm. Tidligere har rygter nemlig peget på, at Apple vil udgive en billigere iPhone med LCD-skærm i 2018. Allerede næste år vil den så blive opgraderet til OLED, når alle iPhones får denne skærmteknologi.

Her er fordelene og ulemperne ved LCD og OLED mobilskærme

Apples interesse for OLED hænger formodentlig sammen med nogle af de fordele, som OLED-skærme har i forhold til LCD-skærme. OLED-skærme udmærker sig typisk ved kontrast, der er væsentlig bedre end det man finder på en LCD-skærm. Derudover er skærmen i stand til at gengive sort mere “korrekt”; det skyldes, at den slukker for de pixels, der skal vise sort.

OLED er dog ikke problemfrit. Billedet kan nemlig “brænde” fast, hvis det samme statiske element vises i for lang tid. Der er tale om et problem som Apple har anerkendt med iPhone X. Alligevel peger de nye rygter altså på, at Apple helt vil droppe LCD-skærme til iPhones i 2019.

Hvis Apple kun bruger OLED-skærme, vil den amerikanske teknologivirksomhed følge efter Samsung, der i flere år har udstyret samtlige topmodeller med AMOLED-skærme; en variant af OLED-skærme. Det første Samsung flagskibe med OLED kom på markedet i 2011. Der var tale om Samsung Galaxy S.

Mere til historien

OLED er langt fra nyt territorie for Apple. Apple Watch er udstyret med en OLED-skærm. Det samme gælder MacBook Pro med berøringsfølsom Touchbar samt iPhone X. På Macbook Pro er det touchbaren, der er en OLED-skærm.

Ingen planer om ny iPhone Mini

RYGTE: Apple har ingen planer om at udgive en ny iPhone Mini.

(mere…)
RCS: Lang ventetid på ny iPhone-funktion

Her får du en status på, hvornår iPhone i Danmark får RCS-beskeder.

(mere…)
Pixel 9a kan have problemer med overophedning

RYGTE: Angiveligt skulle udskydelsen af Google Pixel 9a skyldes overophedning.

(mere…)
Det seneste om spil til Nintendo Switch 2

RYGTE: Lanceringen af Nintendo Switch 2-spil kan blive opdelt i faser.

(mere…)
Stor Apple-event på vej – her er vores forventninger

Her er hvad vi forventer af Apples store juni-event

(mere…)
AirPods Pro 2 udvider med høreapparatsfunktion til flere lande

Apple bringer nu deres avancerede høreapparats-funktioner til endnu flere lande.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram