TILLYKKE – Mobilen har 45 års jubilæum
45 år siden. Så mange år er det faktisk siden, at Motorola lavede det første opkald via en mobiltelefon. Vi hylder jubilæet.
Tirsdag den 3. april 2017 er en historisk dag. Det er nemlig præcis 45 år siden, at det første mobilopkald i historien blev foretaget. Dette er blevet fejret på blandt andet Twitter i dag.
#motofact: The phone was about 10 or 11 inches high, about 1 1/2 inches across & about 4 inches deep. It weighed about 2 1/2 pounds.The cost of the phone was $3,900#April_3_1973📞 pic.twitter.com/vvbIB9WsIQ
— Motorola History (@MotorolaHistory) 3. april 2018
Så selvom mange forbinder mobiltelefoni med noget nyt og moderne – ja så er den faktisk ikke helt så ny som mange går og tror. Mobiltelefoni har været kendt siden 1930’erne – dog i en lidt anden form end det vi kender til i dag.
I 1930’erne blev det muligt, at foretage telefonopkald ombord på skibe og efter anden verdenskrig gik det stærkt med forskningen for ”tovejs radiokommunikation”. Dette betød blandt andet stor forskning i Walkie-Talkies.
– Mobilen styrer nu kampen om vores tid på nettet
Der skulle gå yderligere en del år før mobiltelefonerne kom ud til mere ”almindelige” mennesker. I 1980’erne kom der gang i produktudviklingen og kendskabet til mobiltelefoner blev mere alment.
Mobiltelefonerne var i starten ”bil-telefoner”. De var nemlig små nok til at installere i bilerne, men endnu for tunge at bære rundt på.
Meget af forskningen på området foregik i USA, hvor særligt Motorola og Bell konkurrerede om, at gøre telefonerne mindre og mere effektive.
Dr. Martin Cooper fremviste i 1973 mobiltelefonen DynaTAC 8000x, som var et af de første bud på en moderne mobiltelefon. Telefonen vejede mere end 1 kilo og for at få 30 minutters taletid, så krævede den 10 timers opladning.
Det var dog ikke kun mobiltelefonerne, som var meget begrænset dengang. Også mobilnettene var dårlige og forbindelserne var bedst, hvis man stod lige ved siden af en radiomast.
DynaTAC 8000x kostede 3.995 dollars (mere end 50.000 kroner) da den kom i handlen.
Motorola har i 2018 en række spændende smartphones på vej – i hvert fald hvis man skal tro rygtebørsen.
– Motorola står på spring med nye smartphones
Smartphonens indtog på mobilmarkedet
Hvis du synes det er vildt, at mobiltelefonen nu er 45 år gammel – ja så tænk over, at Apple i 2017 lancerede deres 10 års jubilæums model for iPhones. Og smartphones har derfor noget mere end 10 år på bagen “allerede”.
– iPhone gennem tiderne – vi ser tilbage
Hvilken mobiltelefon eller smartphone har du været gladest for? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.
Mere til historien
Dr. Martin Cooper, der også er kendt som mobiltelefoniens ”far”, har tidligere udtalt sig om smartphones, at de er ”alt for komplicerede”. Martin Cooper er 89 år i dag.