Ring til Julemanden – dine børn vil elske det
Igen! Far! Ordene fra et begejstret barn, der ikke kan få nok af, at ringe til Julemanden. Her er nummeret.
I 1986 satte Julemanden stikket i sin fastnettelefon. Siden har hundrede tusindevis af børn (og voksne) ringet til den populære gavegiver og sagnfigur.
OBS: Denne artikel findes i en opdateret udgave… Julemandens telefonnummer
Julemandens telefonnummer er 70 24 12 07.
Selvom Julemanden, der udbydes af TDC, stadig benytter fastnettelefon, så tager han troligt telefonen, mens han arbejder med at producere og pakke gaverne, til alle de artige børn.
Sæt telefonen på højtaler, og lad ungerne ringe til Julemanden. De vil ELSKE det. Også når det ikke er jul. Du kan med garanti ikke nøjes med et enkelt opkald.
Faktisk ringer rigtigt mange til Julemanden uden for højsæsonen. I januar 2013 blev telefonen besvaret 10.000 gange, selvom han burde sove, og være klar til næste jul. I 2015 modtog Julemanden over 355.319 opkald. Året efter ringede 330.382 personer til julemanden. Alene i december 2016 kom 132.328 igennem på det eftertragtede nummer.
Den 24. december 2016 modtog TDC-julemanden hele 10.191 opkald.
Stemmen bag Julemanden, der takseres til almindelig telefontakst, tilhører Lars Thiesgaard, der er kendt fra blandt andet rollerne Pumba, Grisling, Gargamel, Sccoby-Doo, Dupond og Dupont samt mange mange andre.
– APP TIP: Få Santa helt ind i stuen
Flere julemænd
Hvis ungerne bliver træt af Julemanden, der over tid kan blive noget triviel for de voksne, er der en alternativ mulighed.
I Vig (Nordvest Sjælland) sidder julemanden også klar.
Julemanden i Vig har telefonnummer: 59 31 73 00
Sådan skriver du til Julemanden
En hyggelig december aktivitet er at sende et analogt postkort til Julemanden.
Adressen til manden i den røde dragt er:
Julemanden
Box 1615
3900 Nuuk, Grønland
Mere til historien
Samtalen med julemanden blev grundlagt af Tele Sønderjylland i 1986, der blev videreført af TDC. Nummeret blev i øvrigt nedlagt i 2009, men genåbnede da kunderne savnede muligheden.