Telia har lanceret et kraftigt forbedret dækningskort
KORT NYT: Telia har i stilhed lanceret et forbedret dækningskort, der også viser hvor netværket forbedres.
Telia har lanceret et nyt og forbedret kort over selskabets mobildækning. Det nye kort viser den forventede dækning både indendørs og udendørs.
Man kan sortere på netværksteknologi (2G, 3G og 4G) og det er muligt at se de forvente datahastigheder i forskellige intevaller, hvilket gør, at du kan se den forventede mobildækning meget præcist.
Sammenlignet med det tidligere dækningskort så er det visuelt lettere at se nuancerne i den forventede dækning, da brugen af farver er blevet væsentligt forbedret, så man tydelig kan se forskel på den forventede hastighed.
– BAGGRUND: Bliv klogere på eSIM – fremtidens SIM-kort
Netværksfordringer kan nu ses
Udover selve dækningskortet har Telia også lanceret et nyt kort over netværksforbedringer. Telenor har haft et lignede kort i et par år, og nu er Telia endelig kommer med på vognen – og det er med et par ekstra smarte tricks.
På Telias kort vises nemlig også hvilke netværksforbedringer, der er tale om. Kortet viser både nye mobilsites og eksisterende sites, som bliver opgraderet med ny teknologi.
Telias kort viser f.eks. hvor selskabet opgraderer med ekstra kapacitet med carrier aggregation, hvilket bliver betegnet med et 4G+ logo, mens en normal 4G opgradering blot vises med et 4G logo.
Kortet viser også hvilket frekvensbånd, der benyttes, og hvilken måned opsætningen/opgraderingen blev gennemført.
Mere til historien
Læs mere om 4G+ teknologiens muligheder i vores baggrundshistorie.