Før studiestart: Spar flere tusinde kroner på en ny computer

TIP: Du kan hurtigt spare 25 procent på en populær MacBook Air eller i nærheden af 3.000 kroner på en studieklar computer fra HP. Få gode råd til køb af PC til studiet.

StudiecomputerI de kommende uger vælter de studerende ind på gymnasier og længerevarende studier. Inden længe står den igen på undervisning, lektier og aflevering af opgaver.

Og dermed er der udfordringer for det eksisterende isenkram i studiekammeret. Men studiestart kan blive en dyr omgang, hvis man ikke er påpasselig. Står den på en ny pc, Mac eller andet elektronisk udstyr, så er her et par velmente og enkle råd – for med lidt omtanke kan studiestarten gøres langt billigere end man måske først antager.

– “Mit råd er ganske enkelt at gå efter butikkernes tilbud. Det vrimler med gode tilbud lige nu på både pc’er og Mac-computere. Men husk at sammenligne priserne inden du slår til”, siger Martin Andersen fra sammenligningsportalen Pricerunner i en pressemeddelelse.

Spar op til 80 procent

Ifølge Pricerunner er der altid gode penge at spare på sammenligning af priser. Typisk kan der spares 30 procent på en ny studie-pc eller -Mac – i enkelte tilfælde spares helt op til 80 procent.

Pricerunner giver i pressemeddelelsen et sammenlignings-eksempel på den populære bærbare computer HP 250 G6, der i den dyreste butik koster 7.586 kroner, mens den kan købes for 4.999 kroner i den billigste butik. Det kan sikre dig en besparelse på 41 procent. Meremobil.dk fandt den omtalte pc helt ned til 4.499 kroner.

TEST: Microsoft Surface Book er virkelig fed (Windows)
TEST: Ny MacBook Pro 15″ til den krævende bruger (macOS)
TEST: Skal du overveje ChromeOS / Chromebook og droppe Windows?

(Er-)kend dit behov

Martin Andersen råder til at være ekstra opmærksom på, at man kan købe for småt og dermed også for billigt.

– “Det er vigtigt at kende behovet for en computer før du køber. Skal du starte på en uddannelse, hvor meget af undervisningen foregår ved computeren, og hvor der skal laves video- og billedbehandling, kan du ikke nøjes med en billig computer til 2.000 kroner. Omvendt behøver du ikke at bruge 10.000 kroner på en studie-PC, hvis den blot skal bruges til notatskrivning”, siger han.

Pricerunner har lavet et pristjek på MacBook Air (1.8GHz, 8 GB, 128 GB SSD, Intel HD 6000 13″). Den kan i skrivende stund erhverves for mellem 7.444 og godt 10.000 kroner – en besparelse på knap 2.600 kroner fra billigste til dyreste butik.

Seks tips før du køber en pc

  1. Se efter butikkernes tilbud og husk at sammenligne priser
  2. Se på specifikationer før du ser på computerens mærke
  3. Skærmen skal ikke være for stor – 11″ til 13″ er nok. Køb en ekstra skærm som du kan tilslutte, når du er hjemme og laver opgaver og skal arbejde længe
  4. Den skal være solid og kunne tåle nogen tæsk
  5. Lang batteritid
  6. Overvej at investere i en ekstern harddisk

Mere til historien

Priceunner.dk er 1,5 millioner danske brugere Danmarks største prissammenlignings- og forbrugertjeneste.

Her finder du de bedste børneabonnementer

TIP: Skal dit barn have et almindeligt abonnement eller et af de særlige børneabonnementer. Se for og imod. 

(mere…)
Sammenlign iPad: Hvilken iPad skal jeg vælge? (2025-guide)

GUIDE: Hvilken iPad skal jeg købe? Hvilken iPad er bedst? Læs vores store iPad 2025 guide.

(mere…)
Din gratis plads i Gmail forsvinder ned i papirkurven

TIP: Mangler du gratis lagerplads i Gamil, så skal du tjekke dette.

(mere…)
Disse smartphones er ikke kinesiske

GUIDE: Hvis du gerne vil kende til udvalget af smartphones uden for Kina, så har vi samlet en liste over smartphones, som ikke er kinesiske.

(mere…)
Den bedste PlayStation 5 til konfirmanden

GUIDE: Hvilken PlayStation 5 skal du give til konfirmanden? Slim eller Pro? Og hvad med disc?

(mere…)
Brugt elbil: Så langt når du for under 100.000 kroner

GUIDE: Hvor lang rækkevidde kan man egentlig få, hvis man køber en elbil til under 100.000 kroner?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram