Top 10: De mest solgte mobiler i februar
HITLISTE: Huaweis dyre toptelefon Mate 9 Pro blev månedens overraskelse på top 10 listerne. Se her hvad danskerne købte i februar.
I januar nåede Huawei Mate 9 Pro lige ind i bunden af top 10 salgshitlisterne hos et par enkelte operatører, men i februar slog Huawei helt fast, at de har skabt en succes. Mate 9 Pro er nu nummer seks på den samlede top 10 liste over mobilsalget hos operatørerne i februar.
– TEST: Derfor er Huawei Mate 9 Pro fremragende
Telenor har som den eneste operatør ikke Mate 9 Pro på top 10. Forklaringen er enkel, lyder det fra Telenor.
– “Efterspørgslen på Mate 9 Pro har været så stor, at vi hurtigt har været udsolgt. Derfor kom den ikke med på top 10 denne gang. Vi har været rigtig positivt overraskede over hvor populær Mate 9 Pro har været blandt vores kunder, og vil selvfølgelig sørge for at matche efterspørgslen endnu bedre fremover,” forklarer Anne Faigh Rydell, pressechef i Telenor.
Huaweis succes på Mate 9 Pro er en overraskelse da Huawei hidtil ikke har været kendt for produkter i prisklassen omkring 6.000 kroner. Det vidner altså om, at en hel masse danskere har turde smide sparepengene i retning af denne telefon, som vi må vurdere, at de har en hvis tillid til.
iPhone 7 er stadig nummer ét. Det er sjette måned i træk.
På hitlisterne i februar ses udelukkende produkter fra Apple, Samsung og Huawei, men måske vil det ændre sig de kommende måneder. Nokia meldte sig, på Mobile World Congress, klar til kamp. Produkter i mellemklasse-segmentet skal bane vejen.
YouSee meldte kort efter afslutningen på MWC 2017 sig klar til forhandlinger med Nokia om hvilke produkter, der skal kunne købes i YouSee butikkerne.
– ”Det er meget tidligt, at melde noget ud helt sikkert, men sandsynligheden taler for, at vi vil forhandle Nokia 5 – måske andre samt Nokia 3310, som man naturligvis skal have,” siger Kasper Ørtvig, mobildirektør i YouSee, til MereMobil.dk.
Hver måned indsamler MereMobil.dk salgshitlisterne hos teleselskaberne, og sammensætter det til en markedsstatus. Teleselskaberne sidder på over halvdelen af det samlede mobilsalg i Danmark.
Herunder kan du se, hvilke telefoner der solgte bedst i februar 2017 samt se de individuelle hitlister fra selskaberne.
Top 10: Februar 2017
1. | iPhone 7 |
2. | iPhone SE |
3. | iPhone 6S |
4. | Huawei P9 Lite |
5. | iPhone 7 Plus |
6. | Huawei Mate 9 Pro |
7. | Samsung Galaxy S7 Edge |
8. | Samsung Galaxy S7 |
9. | iPhone 5S |
10. | Huawei Y5 |
Den samlede top 10-liste er sammensat af data fra 3, Telenor, Telia og TDC.
– Anmeldelser af de aktuelle smartphones
YouSee om Nokias Android telefoner
Selskabernes hitlister
3: Februar 17 | Producent | Model |
01. | Apple | iPhone 7 |
02. | Apple | iPhone SE |
03. | Apple | iPhone 7 Plus |
04. | Samsung | Galaxy S7 Edge |
05. | Apple | iPhone 6S |
06. | Samsung | Galaxy S7 |
07. | Huawei | Mate 9 Pro |
08. | Samsung | Galaxy A3 (2017) |
09. | Huawei | P9 Lite |
10. | Apple | iPhone 6 Plus |
Kilde: 3
TDC: Februar 17 | Producent | Model |
01. | Apple | iPhone SE |
02. | Apple | iPhone 7 |
03. | Apple | iPhone 6S |
04. | Samsung | Galaxy S6 |
05. | Huawei | P9 Lite |
06. | Huawei | Mate 9 Pro |
07. | Apple | iPhone 7 Plus |
08. | Samsung | Galaxy A3 (2017) |
09. | Huawei | P8 Lite |
10. | Samsung | Galaxy S7 |
Kilde: TDC
Telenor: Februar 17 | Producent | Model |
01. | Apple | iPhone 7 |
02. | Apple | iPhone 6S |
03. | Apple | iPhone SE |
04. | Huawei | P9 Lite |
05. | Apple | iPhone 5S |
06. | Huawei | P8 Lite |
07. | Samsung | Galaxy S7 |
08. | Samsung | Galaxy S7 Edge |
09. | Samsung | Xcover 3 |
10. | Apple | iPhone 7 Plus |
Kilde: Telenor
Telia: Februar 17 | Producent | Model |
01. | Apple | iPhone 7 |
02. | Huawei | Y5 |
03. | Apple | iPhone SE |
04. | Apple | iPhone 7 Plus |
05. | Huawei | P9 Lite |
06. | Huawei | Mate 9 Pro |
07. | Apple | iPhone 6S |
08. | Apple | iPhone5S |
09. | Samsung | Galaxy S7 Edge |
10. | Huawei | P9 |
Kilde: Telia
Mere til historien
Det hemmeligholdes hvor mange eksemplarer af hver enkelt telefon, der sælges i Danmark. Derfor oplyses det kun hvilke modeller, som er de mest solgte uden at nævne de konkrete salgstal.