Facebook vil automatisk afspille videoer med lyd i dit nyhedsfeed

Videoerne i dit nyhedsfeed på Facebook bliver fremover ikke lydløse. Facebook kommer med række ændringer til, hvordan videoer afspilles.

Facebook logo

Facebook (Foto: MereMobil.dk)

Facebook udvikler sig hele tiden, og der er ingen tvivl om, at firmaet gerne vil være din foretrukne adgang til nettet. Med opkøbet af instagram, og den direkte konkurrence mod SnapChat, har Facebook længe kæmpet om vores billeder. Nu ser det ud til at turen er kommet til video.

 – Facebook vil konkurrere mod SnapChat

Facebook har netop offentliggjort en række ændringer til hvordan, videoer vil blive afspillet.

Facebook Sound On

Lyden er på som standard i Facebook videoer (Foto: Facebook)

Lyden er slået til automatisk

Som det er nu, afspilles videoer på tidslinjen uden lyd, og først når du trykker på videoen kommer der lyd på. Dette vil blive ændret i den seneste opdatering.

Fremover vil videoerne afspilles med lyd som standard. Når du scroller forbi videoer på din tidslinje, vil lyden fade ind og ud.

På din telefon vil videorne altid være uden lyd, hvis telefonen er på lydløs. Hvis du foretrækker, at dine videoer automatisk afspilles uden lyd, vil det være muligt at ændre det i Facebook-indstillingerne.

Facebook fortæller til The Verge, at afspilning af videoer ikke vil afbryde musik fra f.eks. Apple Music, Spotify eller andre lydkilder på mobilen.

Det kommer til at betyde, at du i fremtiden skal huske at sætte din telefon på lydløs, hvis du lige vil tjekke Facebook under et møde.

 – Reklamerne er på vej til Facebook Messenger

Facebook Watch and Scroll

Du kan minimere videoer i hjørnet (Foto: Facebook)

Afspil video i hjørnet af din mobil

Det vil være muligt på mobilen at trække videoen ned i hjørnet. Så kan du fortsætte med at afspille videoen, mens du læser videre på din tidslinje. Det er en funktion, som også kendes fra Youtube.

Hvis du har en Android-telefon, vil videoen blive ved med at afspille i hjørnet, også selvom du går ud af Facebook-app’en.

Facebook video på dit TV

Facebook vil også lancere en app til TV.

I første omgang kommer applikationen til Apple TV og  Samsung Smart TV – flere platforme forventes at blive føjet til løbende. I app’en vil du kunne se gemte videoer, dine venners videoer, videoer baseret på dine interesser og meget mere.

Der er endnu ingen melding om, hvornår vi kommer til at se ændringerne til Facebook video.

 – Overskuddet hos Facebook er mere end fordoblet

Mere til historien

Der er ingen tvivl om, at Facebook satser på video-indhold. Direktøren for Facebook Mark Zuckerberg har tidligere udtalt, at de vil være det sted, hvor du går hen, når du vil se videoer eller holde dig opdateret på dine yndlingsserier.

Messenger får HD-video og AI-nyheder

Facebook Messenger får endelig HD-videoopkald til brugerne og kommer med små AI-nyheder.

(mere…)
Bluesky runder 20 millioner brugere

Det sociale medie Bluesky har nu over 20 millioner brugere og fortsætter med en kæmpe vækst.

(mere…)
Bluesky runder 15 millioner brugere

Det sociale netværk Bluesky runder 15 millioner brugere og oplever for tiden en kraftig stigning.

(mere…)
Meta planlægger reklamer på Threads

Meta har planer om reklamer på platformen Threads til næste år.

(mere…)
Norge vil indføre højere aldersgrænse til sociale medier

I Norge vil aldersgrænsen for brug af de sociale medier måske snart hedde 15 år.

(mere…)
Politiet advarer mod svindel på Snapchat

Fyns Politi er ude med en advarsel mod svindel på Snapchat, da de har modtaget en del henvendelser.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram