Ericsson klar med nyt udstyr til hurtigere 5G-implementering
Ericssons nye 5G-løsninger giver mere gnidningsfrie opgraderinger af de nuværende netværk til 5G. Læs om her om de nyeste 5G-teknologier.
Netværksleverandrøen Ericsson er som de første klar med med kombineret core og radio til 5G. Det skriver Ericsson i en pressemeddelelse. De nye produkter vil kunne accelerere implementeringen af 5G på eksisterende netværk, og dækker alle frekvensområder for gnidningsfri global udrulning.
Ericssons 5G-platform er allerede testet med succes af Deutsche Telekom, Ericsson og SK Telecom, hvor de sammen byggede og demonstrerede verdens første interkontinentale 5G-forsøgsnetværk.
I pressemeddelelsen fremhæver Ericsson, at forbrugernes ønsker om datatunge applikationer, så som Virtual Reality og Augmented Reality, øger behovet for hurtige mobilnetværk.
Ericssons nye 5G-platform indeholder 5G core, radio- og transport-porteføljer sammen med digitale support-systemer, transformationstjenester og sikkerhed. For teleselskaber og operatører er der store muligheder i at forberede sig på 5G.
– “Med lanceringen af vores 5G-platform imødekommer vi de store krav, der er til netværks-kapacitet og muliggør, at vores kunder blandt teleoperatørerne kan tilbyde mere avancerede løsninger og forretningsmodeller til deres kunder. Det er en vigtig milepæl, der muliggør, at operatørerne kan fortsætte rejsen mod 5G,” siger Arun Bansal, Head of Business Unit Network Products hos Ericsson.
– “Vi er glade for de fremskridt, Ericsson skaber inden for udviklingen af kommerciel 5G-teknologi. Vores forsøg med 5G-teknologi i 11 byer på tværs af USA er et vigtigt skridt for at fremskynde udviklingen af den næste generation af trådløse tjenester,” siger Roger Gurnani, Chief Technology Officer, Verizon.
– PODCAST: Så vildt bliver de kommende 5G-netværk
5G-core med network-slicing
Sammen med deres første 5G-core system til 5G lancerer Ericsson også network slices. Network-slicing giver teleselskaberne mulighed for at levere dedikerede virtuelle netværk med funktionaliteter rettet mod en specifik tjeneste eller kunde over et almindeligt netværk.
- Federated network: Slices for 5G-roaming udvider dette koncept til besøgte netværk. Denne teknologi gør det muligt for en operatør at levere en netværkstjeneste globalt og sikrer, at virksomheder ikke behøver individuelle aftaler med forskellige operatører for at kunne udbyde tjenesten i hele verden.
- Network slice management: Automatiserer etableringen af serviceforbindelser og sikrer kvaliteten af service, mindsker omkostningerne og sikrer hurtigere service.
- 5G-politik og brugerdata for network slices: For at sikre brugeren dataintegritet og et passende serviceniveau.
- Distribueret cloud: Faciliterer applikationer med kort latency, såsom real-time ansigtsgenkendelse, og 5G-packet-core muliggør hidtil usete kapaciteter og datamængder.
- 5G transformations service: Sikrer migration af netværk og drift fra eksisterende system til 5G, visualiseret og baseret på en automatiseret operationel model.
Derudover tilbyder Ericsson nye platform en lang række nye tilføjelser, herunder virtualisering, hvor hardware-baserede funktioner placeres på platforme i en cloud-infrastruktur som datacentre.
Network Functions Virtualization (NFV) og Software Defined Networking (SDN), som vil blive brugt til netværk og programmering, vil skabe ultra-skalerbarhed, øget programmerbarhed og automatisering af netværk. Ericssons nuværende portefølje af User Data Management, Evolved Packet Core og IP Multimedia Subsystem placeres i cloud-løsningen til at understøtte de nye teknologier og krav.
5G multiband radioer
5G handler ikke kun om den netværksdel, som forbrugerne aldrig ser. Erisccson har også synligt udstyr klar i form at ny radioteknologi. Ericsscon kalder deres nye radiodel for 5G New Radio (NR), og disse radioer passer selvfølgelig til verdens første 5G-NR-radiobasestation, som firmaet lancerede sidste år.
5G New Radio (NR) understøtter alle frekvensområder hvilket gør det muligt, at bruge udstyret over hele kloden og samtidig vil alle dele af Ericsson 5G-radio-porteføljen understøtte den nye standardiserede 5G-fronthaul-interface (kaldet eCPRI).
Ericsson leverer et MINI-LINK, som er en punkt til punkt radio, der f.eks. bruges til at transportere data et signal fra en mobilmast via en anden mobilmast tilbage til teleselskabets hovednetværk. Med Ericsson MINI-LINK kan man opnå hastigheder på op til 10 Gbps, hvilket gør udrulningen af 4G LTE og 5G hurtigere. Derudover introducerer Ericsson også nye skinnemonterede fronthaul- og router-produkter.
Mere til historien
Andre producenter af netværksudstyr udvikler også på livet løs. Huawei har f.eks. demonstreret 70 Gbit/s overførsel via 5G i Danmark.