OnePlus 3 bliver lanceret 14. juni 2016
OFFICIELT: Det er snart et år siden, at vi blev præsenteret for OnePlus 2 og nu er det tid til efterfølgeren OnePlus 3. Den 14. juni er der kaldt til fremvisning.
OnePlus har på deres kinesiske side, lagt en teaser op, der fortæller at vi om kun 14 dage vil blive præsenteret for deres nye flagskib OnePlus 3.
I teaseren fejrer de ligeledes den internationale børnedag med en video, hvor de beder børn af forskellige nationaliteter om at male et billede af den nye OnePlus 3, skriver Androidauthority.com
Der bliver i år ikke tale om en almindelig præsentation for pressen. I stedet er alle inviteret til at iføre sig deres VR headset, Google Cardboard, eller lignende, og komme til afsløringen af OnePlus 3, der vil blive sendt fra OnePlus’ virtuelle rumstation Loop.
De første OnePlus 3 enheder vil også blive sat til salg via VR.
– TEST: OnePlus 2 – en test i mellemklassen
Hvad angår udseende og specifikationer, er der ikke overladt meget til fantasien, da både fotos og specifikationer er blevet lækket. Alligevel kommer her lige en opdateret spec-liste:
- CPU: Snapdragon 820
- 4 eller 6 GB RAM
- 32 eller 64 GB hukommelse
- 5.5 tommer Full HD AMOLED
- 3.000 mAh batteri
- 16 megapixel kamera
- 152,6 x 74,7 x 7,3 mm
- 160 gram
- Light gray, black or gold
NFC skulle efter sigende også være tilbage om bord. En mangel der faldt mange for brystet, da vi sidste år blev præsenteret for OnePlus 2.
– Nu kan OnePlus X bestilles i Europa
Mere til historien
OnePlus gav den 23. maj 2016 30.000 personer muligheden for at få fingrene deres Loop VR headset, imod at de selv betalte forsendelsen. Var du en af de heldige, der nåede at få bestilt, skulle de blive sendt af sted senest den 6. juni.
Artiklen er skrevet af: Kim Vidkær