Huawei vil afsløre ny mobil i september
KORT NYT: Den kinesiske smartphone-producent Huawei afslører, at de er på vej med en ny model senere i år. Det bliver nok lige inden IFA-messen starter.
Huawei har i år allerede lanceret telefonerne P9, P9 Lite og P9 Plus, som alle er rigtigt spændende enheder, men det ser ikke ud til, at være slut fra Huawei med nye produkter i år.
– Huawei: P9 og P9 Plus solgt i mere end 2,6 millioner
Er du nysgerrig for, hvad Huawei har på programmet i sidste halvdel af 2016, så kan du glæde dig til efter sommerferien.
Huawei har netop bekræftet, at de vil afsløre deres næste spændende model før IFA 2016, hvilket finder sted i Berlin i perioden 2. september til 7. september. Det skriver AndroidAuthority.com.
– Huawei masseopdaterer til Android 6
Dermed er der altså spændende at glæde sig til fra den kinesiske smartphone-producent.
Mere til historien
Huawei producerede sidste år Googles ene Nexus-telefon, som fik navnet Nexus 6P. Og allerede nu har en Huawei-chef startet rygter om, at de også i år kommer med en ny Nexus-model.