MTV Cribs er tilbage – som en SnapChat-serie
En MTV-klassiker er tilbage, men i en ny form. Det er den populære serie MTV Cribs fra 00’erne, som nu bliver en SnapChat-serie.
Husker du den populære serie ”Cribs” på MTV, der blev vist i 00’erne, hvor diverse kendisser viste deres hjem frem? Ja, så er der måske godt nyt. MTV skulle nemlig være klar med den elskede serie igen, som et ugentlig SnapChat-baseret show. Det skriver Engadget.com.
– Snapchat har over seks millioner visninger om dagen
Programmet er designet specielt til SnapChat, som et forsøg at få det yngre publikum til at se med. Showet bliver vist på MTV’s SnapChat-kanal Discover Channel. Om det bliver muligt, at få genskabt samme magi og succes, som MTV Cribs havde tidligere er uvist. Dengang var der tale om en større produktion med et helt kamerahold og nu er det måske/måske ikke blot en kendis med en mobil eller lignende. Det er også uvist, hvor lang tid episoderne vil tage.
– Snapchat dropper indholdsproduktion
Det bliver spændende at se om MTV rammer de unge med den nye Cribs, det ventes at den nye variant af serien får premiere i løbet af juni.
https://www.youtube.com/watch?v=UbOMqA2AOIk
Foruden Cribs skulle MTV også være på vej med nye afsnit af MTV Unplugged senere i år.
Mere til historien
Cribs bliver ikke den første SnapChat-serie fra MTV, der får premiere for 14. maj har de premiere på Pants Off, der er en serie på otte afsnit, der fokuserer på sex og forhold.