Faldende salg af smartphones i Danmark
Danskerne er ikke ligeså interesserede i, at købe de nyeste smartphones som de tidligere har været, det viser et faldende salg fra 2014 til 2015.
Salget af smartphones har været stærkt stigende de senere år, men danskernes interesse er umiddelbart faldet det er salget af smartphones i hvert fald.
Salgstallene for 2015 viser, at danskerne købte 66.200 færre smartphones i forhold til 2014, hvilket er et fald på 2,4 procent, det viser tal fra analysefirmaet IDC. For år tilbage var det ikke ualmindeligt, at salgstallene steg med omkring 30 procent om året.
– Analytiker: Apples iPhone-salg vil falde i 2016
Selvom antallet af smartphones faldt i 2015, så var der alligevel 2,79 millioner danskere, som købte en ny smartphone sidste år. Det skriver DR.dk.
Grunden til det faldende salg er formentlig, at fornyelserne i smartphones bliver mindre og mindre, så mobilkøberne beholder de tidligere modeller længere tid og ser mindre grund til at udskifte.
– ”Der er i årevis blevet solgt omkring tre mio. mobiltelefoner i Danmark årligt. Det niveau har ikke ændret sig meget – nu er det bare Apple og Googles Android, der har erstattet Nokia og Ericsson. Men skiftet fra de gammeldags mobiler til smartphones, har fundet sted. Og dem, der gerne vil have en smartphone, har den allerede,” siger Anders Elbak, der er analysechef hos IDC, til DR Nyheder.
– Apple har fremlagt rekord-dårligt regnskab
Det er dog ikke kun i Danmark, at smartphonesalget er faldende, men nye tal for 1. kvartal 2016 at salget kun voksede med 0,2 procent på verdensplan.
Også markedet for tablets og computere er gennem længere tid faldet.
Mere til historien
Modsat de større brands, som Apple og Samsung så går det godt for de ukendte mærker OPPO og Vivo, der er gået meget frem på verdensplan – særligt det kinesiske marked. Også Huawei har stor succes, mens konkurrenterne altså netop nu har udfordringer i faldende salg.
Læs også: