Apple klar med ny 12 tommer MacBook
Apple har opdateret deres 12 tommer MacBook, så den nu er blevet hurtigere, fået bedre batteritid og nye farve.
Apple har annonceret, at de har opdateret deres 12 tommer MacBook, så den nu kommer i en ny variant med bedre processor, større grafikkort og en forbedret batteritid. Flash- og RAM er også blevet opdateret.
Ser du den nye 12 tommer MacBook ved siden af den gamle, ja så kan du ikke se forskel for designet er identisk. Eneste forskel er hvis du ser den i Rose Gold, for det er blevet en ny farvevariant i den nye model. Du kan få den nye MacBook i Guld, Sølv, Spacegrey og altså den nye Rose Gold.
– Apple “Nearby”-funktion nu tilgængelig i Danmark
Apples 12 tommer MacBook er 13,1 mm på det tykkeste sted og har en vægt på mindre end 1 kg.
Skærmen er i Retina-opløsning (2.304 x 1.440 pixels) og har en pixeltæthed på 226. Du kan vælge mellem en med 256 GB eller 512 GB lagerplads.
Den har cirka en ekstra times batteri i forhold til den tidligere model, hvilket betyder du kan forvente op til 10 timers brug.
Apple selv har stor tiltro til den nye MacBook.
– “MacBook er den tyndeste og letteste Mac, vi nogensinde har lavet, og det er vores vision for den bærbare computers fremtid. Kunderne kommer til at elske den her opdatering til MacBook med de nyeste processorer, hurtigere grafik og flash-lagring, længere batteritid og en smuk finish i rosaguld,” lyder det fra Philip Schiller, Apples senior vice president of Worldwide Marketing, i pressemeddelelsen.
– Apple har bestilt 100 millioner OLED-skærme hos Samsung
MacBook har en utrolig lille og alsidig USB-C-port til opladning, dataoverførsel og videoudgang i ét enkelt stik, som fylder en tredjedel af en traditionel USB-port. Efter introduktionen af USB-C på MacBook har Apples økosystem og mængden af USB-C-tilbehør fra tredjepart vokset sig endnu større og giver både brugerne større fleksibilitet og flere muligheder.
Den nye MacBook kommer også med Force Touch. Du kan læse meget mere om den nye model her.
Specifikationer
- Skærm: 12″ Retina med en aspektratio på 16:10. 2.304 x 1.440 pixels, 226 ppi.
- Grafik: Intel HD Graphics 515. Dual Display.
- Processor: 1,1 GHz eller 1,2 GHz dual-core Intel Core m3-processor med 4MB delt L3 cache. Kan konfigureres med 1.3GHz-processor.
- RAM: 8 GB 1866 MHz LPDDR3
- Hukommelse: 256GB / 512GB Flash
- Batteri: 41,4-watt-timer lithium-polyme-batteri. Op til 10 timers internetsurf via Wi-Fi.
- Trådløs: Wi-Fi 802.11ac, Bluetooth 4.0
- Port: USB-C port med understøttelse af opladning, USB 3.1 og DisplayPort 1.2.
- Størrelse: 0,35–1,31 cm x 28,05 cm x 19,65 cm (H x B x D)
- Vægt: 0,92 kg.
Du kan allerede nu købe den nye model hos Apple Online Store. Prisen starter ved 11.299 kroner for den billigste variant.
Mere til historien
Endvidere meddelte Apple, at 8 GB hukommelse bliver standard på alle konfigurationer af 13″ MacBook Air.