Sony klar med helt ny Xperia-serie
MWC: Sony Xperia XA, Xperia X og Xperia X Performance er en helt ny smartphone-serie. Få her overblikket over de nye telefoner.
Sony har præsenteret en helt ny familie af smartphones. Overskriften er “Sony Xperia X”, der så kan efterfølges af et produktnummer eller bogstav. Navnene er Xperia XA, Xperia X og Xperia Performance. Der er tale om tre produkter i tre prisklasser; low, medium og top.
Sony nævner selv kamera, batteri og design som fællesnævneren for de tre produkter.
Der har gennem tiden været stor ros til Sony for kamerakvaliteten, og kameraet i Sony Xperia Z5 fik da også en udmærkelse af testlaboratoriet DxOMark. Nu følges der op med yderligere forbedringer. Det nye hedder ”Predictive Hybrid Autofocus”. Teknologien dækker over hurtigere fokus samt mulighed for, at motivet holdes i fokus hele tiden, også når det er i bevægelse. Dermed løftes fotografering af bevægelige motiver til nye højder.
Den nye fokusteknik findes i Xperia X og Xperia X Performance, mens den mindste model Xperia XA ikke har fået denne funktion, hvilket nok bunder i den mindre processor- og grafikkraft. I de to største modeller er der kameraoptik med 23 megapixels opløsning mens Xperia XA kommer med 13 megapixels kamera.
Alle tre telefoner har 5 tommer skærm. Full HD på Xperia X og Xperia X Performance mens Xperia XA-købere må nøjes med 720p opløsning, altså et hak mindre.
– Specifikations-overblik: Se Xperia X’erne side om side
Ny opladeteknik
Der loves, som på Sonys tidligere mobiler, batteritid på op til to døgn, hvilket hidtil har kunne opnås for brugere, som ikke er highend-usere.
Sony introducerer med den nye serie en ny ladeteknik, udviklet i samarbejde med Qnovo, der har specialiceret sig i batterioptimering. Xperia X og X Performance kommer med såkaldt ”adaptiv opladning”. Teknikken registrerer hvornår batteriet har brug for hurtig opladning, og hvornår langsommere opladning kan tillades. Eksempelvis om natten. Idéen er at slide mindre på batteriet.
Designet på de nye telefoner er udviklet i et samarbejde mellem Sony i Lund (Sverige) og Sony i Tokyo. Det fastholdes at telefonerne kan tåle vand og støv. Derfor er de alle tre vand- og støvtætte efter IP65/IP68 klassificeringen. Bagsiden på Xperia X er i aluminium mens X Performance er aluminium med et look af børstet stål. Xperia XA har en bagside i hård plastik.
Xperia XA er en skrabet model
Når man læser specifikationslisten ses det tydeligt, at Xperia XA på alle måder er den mest skrabede, men det er også den billigste.
Batteriet og skærmopløsningen er mindre. Hukommelse, kamera, processor og RAM er reduceret. Desuden har Xperia XA ikke fingeraftrykslæser som de to andre modeller.
Kommunikationen med nettet kan ske via 4G LTE Cat 4 på Xperia XA, mens Xperia X bruger LTE standarden i Cat 6 og Xperia X Performance er helt oppe på LTE Cat 9. Hvor meget denne forskel betyder i praksis, er der dog endnu uvis.
Xperia XA er planlagt til dansk lancering i juni mens Xperia X lander ved månedsskiftet maj/juni og X Performance står i kalderen til månedsskiftet juni/juli 2016.
– Sony Xperia X-serien – pris og tilgængelighed
Galleri: Her er Xperia X-modellerne
Se af det du ikke må gøre med Sony Xperia
Mere til historien
Den nye Sony Xperia X Performance har, overraskende nok, kun Full HD opløsning. Sony har altså ikke satset på 4K-skærm som i Xperia Z5 Premium, hvilket nok er meget fornuftigt. I vores test gav vi Z5 Premium en ordentlig overhaling, da 4K-skærmen ikke gav ret meget mening.
Læs også:
– Test af Sony Xperia Z5 Premium