Snapdragon 820 er nu officiel
Den længe ventede chip er nu blevet officiel, men det er ikke med de store overraskelser, i forhold til hvad vi vidste i forvejen.
Tilbage i September skrev vi lidt omkring den kommende processor, og i går var det så rygtet, at den skulle komme senere på dagen.
Det var så lige præcis hvad den gjorde, og her er lidt omkring den.
Hele SoC’en hedder kryo, og er en op til 2.2 GHz custom quad-core 64-bit en af slagsen. Der er også en hjælpeprocessor, som skal hjælpe med ting som batteritid og performance. I grove træk betyder det, at Qualcomm lover dobbelt så hurtig CPU, end i Snapdragon 810.
Så får vi tre gange hurtigere X12 LTE, sammenlignet med Snapdragon 810, og download hastigheder på op til 600 Mbps.
Qualcomm lover også 40 procent hurtigere GPU i forhold til den tidligere chip, med deres nye Adreno 530.
Andre godter på menuen
Der vil også blive support for op til 28 megapixels kamerasensorer, takket være deres 14-bit Spectra Image Signal Processor (ISP), samt understøttelse af både 802.11ad og 802.11ac, som sammenlagt med noget de kalder MU-MIMO skulle sikrer to-tre gange boost i internetforbindelse.
Der er også blevet plads til Quick Charge 3.0, hvilket skulle være fire gange hurtigere end traditionel opladning og 38 procent mere energieffektiv end Quick Charge 2.0.
De fulde specifikationer og funktioner kan læses på Qualcomm’s hjemmeside.
Mere til historien
Også Huawei kommer med ny processor, som skulle være lidt af et bæst. Det bliver spændende at se, om 820’eren overgår den.