Så meget kommunikerer børn og forældre digitalt
Smartphonen gløder med kommunikation mellem børn og forældre, også i skole-og arbejdstiden.
Der var engang hvor ungerne blev sendt i skole, og så hørte forældrene ikke fra dem før efter arbejde og skole. Måske nåede barnet lige hjem, og kunne lægge en seddel om, at de legede med Louise og Anders. Sådan er hverdagen i 2015 langt fra.
Smartphones har sat turbo på kommunikationen, og det er helt naturligt, at der sendes bunkevis af SMS- og chatbeskeder mellem forældre og børn – også i skoletiden.
18 procent af mødrene SMS’er til barnet mere end fem gange på en hverdag, og 14 procent ringer mere end gange gange, viser en rapport fra Ericsson ConsumerLab. Fædrene er ifølge undersøgelsen lidt mindre kommunikerende via tekst med børnene. Faktisk er det blot 11 procent af dem, som SMS’er til barnet mere end fem gange om dagen. Til gengæld ringer 17 procent af fædrene mere end fem gange til barnet per dag, og fædre ringer altså mere end mødre.
– Web-TV: Børn på tre år må gerne få en iPad
25 procent af forældrene kommunikerer også med børnene via nye tjenester som WhatsApp og Snapchat.
Især børnene udtrykker, at familietiden helst skal foregå uden de små lysende skærme.
– ”Undersøgelsen viser desværre, at mobil og smartphone gør stort indhug i vores værdifulde tid med familien. Næsten halvdelen af de adspurgte børn efterlyser mere direkte kommunikation med deres forældre i løbet af ugen, og her kommer alverdens kommunikationsteknologier til kort,” siger adm. direktør i Ericsson Danmark Jørgen Alsing.
Blandt familierne bruger 72 procent konfiskering af telefonen som straf, og 32 procent har ligefrem lavet en skriftlig kontrakt med børnene, som indeholder konkrete regler.
– Mobilforbud på skole giver ro i timerns
Mere til historien
Undersøgelsen skal tages som en tendens, da den er udført med fokusgrupper og interviews i San Francisco i USA samt via 1005 onlinespørgeskemaer på tværs af USA.