Microsoft Windows 95 fylder 20 år
Microsoft har tidligere på sommeren lanceret deres nye styresystem Windows 10, men vi tager en tur ned af memory-lane – Windows 95 fylder nemlig 20 år.
Der har været skrevet meget om Microsofts nye styresystem Windows 10, som de lancerede tidligere på sommeren. Men ja – for 20 år siden lancerede Microsoft noget vildt – faktisk var det ret stort tilbage i 1995. Microsoft lancerede nemlig præcis i dag for 20 år siden Windows 95.
Til salgsstarten den 24. august 1995 var der lange køer og ren ”midnight madness” og kunderne strømmede til butikkerne for at få deres helt eget eksemplar af Windows 95 for 210 dollars. Det skriver Cnet.com.
– Microsoft: Nu er Windows 10 færdig
Faktisk kan man ikke på nogen måde sammenligne lanceringen af Windows 10 og lanceringen tilbage i 1995. Men en af forskellene er, at Microsoft er et meget anderledes selskab i dag end de var for 20 år siden – ligesom hele branchen generelt har ændret sig.
Microsoft er siden dengang vokset til at være et selskab cirka 10 gange større end dengang. Tilbage i 1995 var der 17.800 ansatte i Microsoft, mens der i dag er 117.354 ansatte. Dog var Microsoft dengang nok lidt mere dominerende på computermarkedet.
– Her tjener Microsoft penge på Windows 10
Hele computermarkedet var anderledes dengang og konkurrenterne var få, hvor der i dag er konkurrence fra en række producenter, samt iPads og andre tablets. Ligesom der af tekstprogrammer findes et utal af gratis alternativer til Microsoft løsninger på internettet.
– “Computer use has become so widespread, and Microsoft’s grip on the industry so powerful, that the introduction of Windows 95 took on the decibel level of a national event, almost a new August holiday that might be dubbed Bill Gates Day after Microsoft’s billionaire president,” said The New York Times in its Windows 95 launch story.
At Microsoft har frigivet Windows 10, som en gratis opgradering er helt nyt. Brugerne har tidligere været vant til at skulle betale for at få. Og vi skal ikke mere end fem år tilbage før Microsoft og Windows-forretningen var i en anden position end de er i dag.
Mere til historien
Microsoft har gjort Windows 10 tilgængelig til brugere med Windows 7 og Windows 8, som en gratis opgradering.