Lider din mobil af fantom SMS’er?
Du mærker mobilen vibrere, men når du kigger er der ingen besked. Mange danskere oplever jævnligt disse fantom-SMS’er.
Du tror der kommer en SMS, fordi du har mærket mobilen vibrere i lommen, men når du kigger, har ingen forsøgt at kontakte dig. Du har modtaget en såkaldt fantom-SMS. Faktisk er det ikke mobilen der er i stykker, men din hjerne der spiller dig et pus.
Fænomenet kaldes også FoMO (Fear of Missing Out) og hele 43 procent af danskerne har oplevet, at mærke en vibration der ikke var der. Det har en undersøgelse YouGov har lavet for Metroxpress tidligere påvist.
– Fri adgang til indhold på hver anden mobil
FoMO er mest udbredt mellem i den yngre del af befolkningen. 79 procent af de unge mellem 18 og 28 har siger i undersøgelsen, at de har modtaget fantom-SMS’er. Kun 12 procent i gruppen mellem 60 og 74 år, har oplevet det samme.
– ”Mobilen betyder mere for unge. Hvis man synes, det er vigtigt at have det her sociale medium til at kommunikere med, så er man ekstra opmærksom på, om mobilen brummer. Derfor vil de informationer, som hjernen får fra eksempelvis en lyd, med højere sandsynlighed blive tolket af unge som en mobil, der vibrerer”, siger Kristian Moltke Martiny, kognitionsforsker ved Københavns Universitet til Metroxpress.
Sidder du og afventer en besked, vil hjernen oftere tolke en gnidning fra bukserne, til at være en vibration fra mobilen i lommen.
I undersøgelsen fra YouGov svarer 27 procent, at de oplever fantom-beskeder månedligt, mens kun seks procent siger fantom-SMS’er er et dagligt fænomen.
– Undersøgelse: Smartdevices er for bøvlede
Mere til historien
YouGov har gennemført undersøgelsen blandt 1014 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18 til 74 år. Undersøgelsen er gennemført primo marts 2015.