Sådan slår du Facebook-notifikationer fra på iPhone, eller sætter dem pause
TIPS: Du kan slå notifikationer fra på Facebook-samtaler i iPhone, så du eksempelvis ikke får notifikationer hele natten. Se her hvordan du vælger det fra.
Hvis du ikke vil notificeres om samtaler på Facebook eventuelt om natten, eller mens du lige er i gang med noget andet en times tid, så kan du slå notifikationer fra på samtaler enkeltvis.
Det er muligt, at deaktivere notifikationerne helt i en enkelt aftale, så hvis du ikke har lyst til at blive forstyrret af notifikationer på alle mulige tidspunkter fordi en fra arbejdet, skolen eller andet skriver, så kan dette altså slås helt fra.
– TIP: Sådan sætter du pin-kode på din iPhone
Det du gør er, at finde profilen på den person, som du ønsker at slå notifikationer til/fra på. Derefter får du chat-hovedet frem.
I samtaleboksen finder du øverst navnet på personen og et lille (i) til højre for dette, her kan du cirka på midten af skærmen se ”Notifikationer”, hvor der står om de er aktiveret eller deaktiveret. Klikker du på ”aktiveret”, så kommer mulighederne ”deaktiver”, “deaktiver 1 time” og “deaktiver indtil kl. 8” frem. Her kan du vælge den mulighed du ønsker.
Vi har desværre ikke kunne finde lignende funktion på Android-telefoner, så måske det kommer i en senere Facebook opdatering.
Mere til historien
Du kan også ændre måden notifikationerne vist på iPhone. Dette gøres i ”Indstillinger – Meddelelsescenter – Facebook”. Her kan du blandt andet vise, om notifikationer fra Facebook skal vises på skærmen når telefonen er låst, om de skal i meddelelsescenter osv. Dette gælder dog alle notifikationer, hvor ovenstående tip er til enkeltvise samtaler.
Læs også:
– TIP: Kalendertip til iPhone og iPad
– Sådan ser du tidspunktet på beskeder i iPhone og iPad