HTC vil satse på lavpris-smartphones
HTC vil igen sende flere billige smartphones på markedet, og ikke kun satse på high-end.
HTC har i forhold til konkurrenterne LG og Samsung, samt naturligvis de up-comming kinesiske brands Lenovo og Huawei, vanskeligt ved at vinde terræn på det benhårde smartphone-marked.
Som følge deraf ændrer den taiwanske elektronikvirksomhed strategi. Det betyder øget fokus på billigere produkter. Dermed går HTC tilbage til deres tidligere fremgangsmåde, som prægede 2012, hvor produktporteføljen var noget bredere end i dag.
– ”Problemet det seneste år har været, at vi udelukkende har været koncentreret om vores flagskib. Vi mistede en kæmpe bid i midrange-markedet,” siger medgrundlægger og bestyrelsesformand Cher Wang til nyhedsbureauet Reuters.
Hun fortalte yderligere, at der skal sælges produkter mellem 150 og 300 dollars til både emerging markets og de højt udviklede smartphone-lande. High-end telefonerne til over 600 dollars vil der fortsat være plads til, i de markeder hvor dette er relevant.
– Milepæl: I 2013 blev der solgt 1 mia. smartphones
HTC har tidligere bevist at de godt kan producere fornuftige mellemklasse-telefoner. HTC Desire 500 er et godt eksempel.
Vil ikke satse helt billigt
HTC vil ikke gå ind i very low-end markedet, men mid-range og high-end vil der blive fokuseret på samtidigt.
Konkurrenten Sony har tidligere sagt til MereMobil.dk, at de også holder sig fra de superbillige Android-telefoner, da kunderne forventer en rimelig kvalitet.
– Sony: Lavpris skal ikke være dårlig kvalitet
Ifølge analytiker Niel Mawston ved Strategy Analytics var HTCs globale markedsandel i 2013 kun omkring to procent. For blot to år siden, solgte HTC 1 ud af 10 smartphones på verdensplan.
HTC skabte i 2013 stor hype omkring produktet HTC One, der af anmeldere såvel som kunder, modtog stor anderkendelse. Alligevel lykkedes det ikke for HTC, at nok ud af den massive positive omtale.
Lige rundt om hjørnet forventes HTC at præsentere 2014-udgaven af HTC One. Kodenavnet er HTC M8, men det kommercielle navn bliver sandsynligvis i retning af HTC One+. En mini-udgave af samme telefon er også på vej.
– Analyse: Sådan er smartphone-markedet i Danmark
Mere til historien
I mobilbranchen kan der på kort tid ske store forskydninger i magtforholdene.
Tilbage i 2011 havde HTC ifølge IDC en markedsandel på 8.9 procent, mens LG ikke var at se på top 5.
LG blev i 2013 verdens fjerdestørste smartphone-producent med en markedsandel på 4.8 procent. HTC er ikke længere at finde på IDC’s top 5.