Zeekr 7GT: Danske priser på sportslig og rummelig Gran Tourer
Zeekr har offentliggjort priserne på den nye Zeekr 7GT og de er ret konkurrencedygtige.

Zeekr har netop løftet sløret for de danske priser på deres nyeste skud på stammen, Zeekr 7GT. Med en startpris under 350.000 kroner går den kinesiske stationcar direkte efter både familiebilisterne og de fartglade entusiaster.
Zeekr udvider nu deres danske modelprogram med det, mange danskere har ventet på: en rummelig stationcar. Zeekr 7GT placerer sig strategisk i markedet og udfordrer både Volkswagen ID.7 Tourer og de dyrere premium-mærker.
De fysiske mål på Zeekr 7GT er 4,817 x 2,080 x 1,456 meter og den er bygget på 800-volts elektrisk arkitektur.
I Zeekr 7GT har kabinen ansigtsgenkendelse, hvilket gør bilen vælger dine indstillinger, lige så snart ud sætter dig bag rattet.
I Danmark lanceres 7GT i to skarpe versioner, hvor selv basismodellen vil kunne tage pusten fra de fleste.
Zeekr 7GT Core – Single Motor (Baghjulstræk):
- Ydelse: 422 hk.
- Rækkevidde: Op til 519 km (WLTP).
- Batteri: 75 kWh.
- Pris: Fra 324.900 kroner.
Zeekr 7GT Long Range Lauch Edition
- Ydelse: 422 hk
- Rækkevidde: Op til 655 km (WLTP)
- Batteri: 100 kWh
- Pris: Fra 379.900 kroner
- Andet: Læderindtræk og bedre lydsystem
Zeekr 7GT Privilege Lauch Edition
- Ydelse: 646 hk
- Rækkevidde: 588 km (WLTP)
- Batteri: 100 kWh
- Pris: Fra 439.900 kroner
- Andet: Ekstra udstyr bl.a. stort headup-display
800-volt teknologi: Opladning på rekordtid
Zeekr 7GT er bygget på en avanceret 800V-arkitektur, hvilket betyder, at du ikke skal spilde tiden ved ladestanderen. Under de rette forhold kan bilen lade fra 10 til 80 procent på omkring 11-12 minutter, da den kan lade med op til 480 kW (DC). Det gør den til en af de absolut hurtigst ladende biler på det danske marked lige nu. Hjemmeladning sker med op til 22 kW (AC).
Selvom designet er strømlinet, er det praktiske i orden. Bagagerummet rummer 575 liter. Frunken er omkring 30 liter, dette varierer lidt alt efter, hvilken version af bilen, det er.
Du får også en 15-tommer OLED-infotainmentskærm, et kæmpe 35,5-tommer augmented reality (AR) head-up display og Turing-chippen, der fungerer som bilens centrale AI-hjerne.
Med en aggressiv prissætning og et højt udstyrsniveau (herunder massage i sæderne og avanceret lydsystem som standard i mange varianter) tegner Zeekr 7GT til at blive en spændende spiller på det danske elbilmarked.
-“Vi er meget glade for at kunne introducere vores nyeste model på det europæiske marked. Zeekr 7GT er et passioneret projekt og understreger vores ambition om at være en udfordrer i premiumsegmentet – med biler på et højt niveau uden at miste fokus på det, der betyder mest for kunderne: glæden ved selve rejsen. Lanceringen markerer starten på et meget spændende år for Zeekr i Europa,” lyder det fra Christian Lystoft, landechef for Zeekr i Danmark.
Zeekr giver 5 års garanti og 5 års ekstra garanti, hvis du får udført service hos deres anbefalede servicepartnere. Derudover er der 8 års garanti på batteriet, 4 års lakgaranti, 12 års korrosionsgaranti og 3 års vejhjælp.
Zeekr 7GT kommer til Danmark i løbet af sommeren 2026. Interesserede kan dog allerede nu reservere bilen og dermed være blandt de første, som modtager den. Dette vil forventeligt ske i juli måned. Som introduktionstilbud tilbydes Zeekr 7GT Long Range og Privilege i en Launch Edition, der inkluderer ekstraudstyr til en værdi af op til 19.000 kroner.
Zeekr 7GT er tilgængelig i farerne Crystal White (standard), mens man kan tilkøbe Onyx Black, Tech Grey, Mystic Lilac (ikke Core), Glacier Silver (ikke Core) og så er kontrastlakeret sort tag standard på Privilege AWD.
Mere til historien
Zeekr åbner deres nyeste lokation hos Bilhuset Bjarne Nielsen, i Kolding, den 15. januar 2026. Foruden den kommende Zeekr 7X, så har Zeekr i skrivende stund modellerne X, 7X og 001 på det danske marked.

