Prisfald på Audi Q6 e-tron: Mere udstyr og lavere pris
Audi tager kampen op og justerer priserne på hele Q6 e-tron programmet. Vi giver dig overblikket over de nye priser og forklarer, hvorfor den reelle besparelse er større end 35.000 kroner.

Hvis du har gået og kigget langt efter Audis teknologiske spydspids, Q6 e-tron, er der nu rigtig gode nyheder. Audi har nemlig valgt at justere prisen med 35.000 kroner på tværs af hele modelprogrammet.
Samtidig forenkles udvalget, så kunderne får langt mere udstyr med i købet fra start. Dermed bliver den reelle besparelse endnu større.
Det sker i en tid, hvor der generelt er fokus på Audis elbil-strategi, da mærket også fremrykker lanceringen af en ny og billigere el-SUV – muligvis Audi Q2.
Annonce (artiklen forsætter herunder)
Tjek besparelsen på din bilforsikring (uden at blive ringet op)
Vi giver dig prisen sort på hvidt med det samme. Ingen skjulte gebyrer og ingen telefonsælgere. Se her, om du skal skifte eller blive.
Her er de nye (lavere) priser på Audi Q6 e-tron
- Audi Q6 e-tron (75,8 kWh batteri): Nu fra 519.990 kroner
- Audi Q6 e-tron Performance (94,9 kWh batteri): Nu fra 559.990 kroner
- Audi Q6 e-tron Quattro (Firehjulstræk): Nu fra 644.990 kroner
Selvom prisen er faldet, er mængden af standardudstyr vokset markant. Med den nye “S Line Plus”-standard får du nu udstyr med, som tidligere kostede mange tusinde kroner ekstra.
S Line Plus bliver standard: Meget mere luksus for pengene
- Matrix LED-forlygter: Avanceret lysstyring, der ikke blænder modkørende.
- S Line eksteriør og interiør: Sportslige detaljer og finish både ude og inde.
- Adaptiv Kørselsassistent Plus: En pakke med adaptiv fartpilot og vejbaneassistent.
- Komfortudstyr: 360 graders kamera og el-betjent bagklap.
Der er dog også ét men. Den populære vinterpakke (varme i rat og bagsæder) er nu ikke længere inkluderet som standard og skal tilkøbes for 10.000 kroner. Til gengæld bliver ejerskabet mere trygt, da Volkswagen, Skoda og Audi tilbyder 5 års garanti på deres biler.
Prisfaldet ændrer ikke på, at Q6 e-tron stadig er en af de mest teknologisk avancerede biler på vejene.
Med sin 800-volt arkitektur kan den lade med op til 270 kW, hvilket betyder, at en lynhurtig opladning fra 10 til 80 procent kan klares på 21 minutter.
Mere til historien
Lige nu får du 12 måneders Clever One inkl. installation af ladeboks, hvis du køber eller privatleaser Audi Q6 e-tron.

