Vivo X300 Ultra kan få global lancering

RYGTE: Vivo udgiver måske deres kommende topmodel uden for Kina.

Vivo X200 Pro (Foto: Vivo)
Snart kan vi få en topmodel fra Vivo til det globale marked. Her ses Vivo X200 Pro. (Foto: Vivo)

Måske får vi snart endnu en topmodel ud på det store marked uden for Kina.

Der er nemlig rygter om, at den kommende Vivo X300 Ultra får en lancering uden for Kina.

Det vil give en til konkurrent på specielt Android-segmentet, i og med at Vivo-telefonen ventes med flere attraktive specifikationer. Det skriver PhoneArena.

Vivo X300 Ultra er nemlig spottet i GSMA IMEI-databasen under modelnummeret V2562.

Umiddelbart tyder det på, at modellen er beregnet til udgivelse uden for Kina, hvilket ifølge mediet vil være første gang, at Vivo lancerer den mest avancerede Ultra-model globalt. Normalt er det nemlig kun de mindre modeller, der får global lancering.

Blandt de rygtede specifikationer skulle der være to kamerasensorer på 200 megapixels, nemlig vidvinkel/hovedkameraet og telefoto. Samtidig står den til at få et 50 megapixels ultravidvinkelkamera og et 50 megapixels frontkamera.

OM VIVO: Vivo Mobile Communication Co., Ltd. blev grundlagt i 2009 af Shen Wei i Dongguan, Kina. Virksomheden producerer smartphones, tilbehør, software og onlinetjenester og er en del af BBK Electronics, som også ejer Oppo og OnePlus. Vivo har over 10.000 ansatte og opererer i mere end 60 lande.

Mange megapixels er ikke det samme som et godt kamera

En personlig note, som jeg har skrevet før og gør igen nu: Et kamera på 200 megapixels er ikke ensbetydende med, at du vil tage bedre billeder end med et kamera på 50 megapixels.

Der er flere parametre, som afgør, hvornår en sensor er “god” og netop megapixels er faktisk ikke så sindssygt relevant, som det måske lyder.

Udover kameraet venter vi også at se en Snapdragon 8 Elite Gen 5-chip, sammen med et stort batteri og hurtigopladning, uden at sidstnævnte dog er specificeret.

Rygterne peger på en lancering i januar i Kina og en senere global lancering i marts.

Der er nok ikke meget tvivl om, at hvis rygtet er sandt, så vil det være en ret konkurrencedygtig telefon i forhold til de velkendte mærker, vi har i dag. Derfor bliver det interessant at følge, hvordan Vivo vil indtage det globale marked, hvis det når dertil.

LÆS MERE: App-opdateringer bliver hurtigere på Android

Mere til historien

Samsung Galaxy S26-serien ser ud til at være udskudt med en lille måned. En ny rapport antyder nemlig, at lanceringen først vil falde i slutningen af februar næste år.

Samsung udvikler foldbar telefon uden fold

Er skærmfolden snart fortid? Samsung har fremvist en ny skærmteknologi, der fjerner den velkendte fordybning i midten af de foldbare telefoner.

(mere…)
iPhone 18 Pro: Flere stærke nyheder på vej til skærmen

Nye lækkede oplysninger peger på store tekniske fremskridt for iPhone 18 Pro, der både vil forandre det visuelle udtryk og forbedre strømforbruget.

(mere…)
Farvel Siri? Apple planlægger kæmpe AI-skifte

Den Siri, vi kender, kan snart være fortid. Et nyt rygte afslører Apples planer om en helt ny chatbot-oplevelse, der skal tage kampen op mod ChatGPT.

(mere…)
OnePlus 16 Pro rygte: Vender Pro-modellen tilbage?

OnePlus har droppet Pro-navnet i årevis, men et nyt læk antyder, at en OnePlus 16 Pro eller Ultra kan være på vej senere i år.

(mere…)
Her er 5 nyheder til din næste iPhone

RYGTE: iOS 27 lander senere på året, og rygterne om den næste software begynder nu at tage form. Her er de 5 vigtigste ting, vi forventer.

(mere…)
iPhone 17e: Kraftfuld og billig iPhone på vej

Med A19-chip og Dynamic Island ser iPhone 17e ud til at blive et godt tilbud. Se her, hvornår den nye budgetmodel forventes klar.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram