Gældsfælden flytter ind i din telefon: Shop for lånte penge

Nu kan du købe varer for lånte penge i Apple Pay. Klarna tilbyder afbetalingen i rater.

en iphone og et apple pay logo
Danmark er kommet på listen over lande, der understøtter muligheden for at udskyde en betaling via Apple Pay. (Grafik: Apple/PR)

Danske forbrugere får nu direkte adgang til let tilgængelig kredit, når de betaler med Apple Pay.

Det sker gennem et nyt samarbejde med Klarna, der lader brugere opdele et køb i tre månedlige rater – eller udskyde betalingen i 30 dage

Denne integration gør det markant nemmere at finansiere impulskøb.

Indtil nu har funktionen kun været tilgængelig i USA, Canada og Storbritannien, hvor Klarna har tilbudt en betal-senere-mulighed via Apple Pay, men det bliver altså udrullet til Danmark også – samtidig med Sverige og Spanien, skriver Klarna i en pressemeddelelse.

Det kræver, at du er registreret bruger hos Klarna og lever op til en kreditgodkendelse.

Derefter får du mulighed for enten at dele et køb op i tre månedlige rater eller udskyde et køb i 30 dage. Ud fra pressemeddelelsen er det fra 0 procent i rente.

Lever af dårlige betalere

I udgangspunktet er der, ifølge Klarna, ingen renter og gebyrer for dem, der betaler til tiden. Overholder du derimod ikke betalingerne, så rammer renterne.

– “Betal nu, Betal om 30 dage og Betal i 3 dele er rentefrie. Der er ingen forsinkelsesgebyrer, når du betaler til tiden. Hvis du misser en betaling, kan der blive tilføjet renter”, skriver Klarna og henviser til at læse betingelserne og vilkårene i ens betalingsplan.

Klarnas indtægter på modellen stammer desuden fra gebyrer fra forhandlere. For hver betaling, der gennemføres via Klarnas system, opkræver selskabet forhandleren et gebyr. Forhandlerne accepterer dette, da Klarna skaffer mersalg i butikkerne.

Anmod om betaingskort

Klarna tilbyder allerede kreditbetaling via deres app og forskellige webshops, men det er første gang, at du nu også kan bruge det ved hjælp af netop Apple Pay.

I Klarna-appen kan du anmode om et betalingskort, der kan gemmes i din Wallet (Apple Pay). Herfra kan du ved et køb vælge, hvad beløbet vil ligge på, og hvordan betalingen skal deles op.

Hvis du bliver godkendt, så er kortet klar til brug på enten hjemmesiden eller betalingsterminalen.

Det oplyses også, at Apple ikke gemmer transaktionsoplysninger, der kan knyttes til brugeren. Apple står heller ikke for selve kreditten, men leverer kun den tekniske tjeneste til brug af kortet.

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi sender dig fire gange om ugen de seneste technyheder til din indbakke. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Klarna har over 111 millioner aktive forbrugere på verdensplan og kan findes som betalingsmetode på en lang række danske og udenlandske webshops.

Endelig! Coop app kan nu scanne din flaskebon

Coop har lanceret en ny funktion til flaskebonner i deres app.

(mere…)
Ny billig betalingsløsning til mindre virksomheder og foreninger

Du køber hardwaren ret billigt. Efterfølgende kan du nøjes med at betale 0,89 procent i transaktionsomkostninger.

(mere…)
Flere danskere vil ikke undvære kontanterne

En ny undersøgelse slår fast, at kontanter i den grad stadig bliver brugt blandt danskerne.

(mere…)
Din smartphone bliver dit kasseapparat

Der er nu kommet en stor opdatering til appen Mobilt Kassesystem, som gør smartphonen kan blive "kasseapparatet".

(mere…)
MobilePay kan snart bruges i fire nye lande

MobilePay tilslutter sig et samarbejde med flere europæiske wallets, som vil gøre det muligt, at sende penge til endnu flere lande.

(mere…)
Nyt om Dankort i Apple Pay

Betaling med Dankort i stedet for Visa i Apple Pay har ikke været muligt. Nu er der nyt.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram