Sådan bruger du Apple Intelligence på iPhone

GUIDE: Sådan kommer du i gang med at bruge Apple Intelligence på din iPhone.

Genmoji, Apple Intelligence (Grafik: MereMobil.dk)
Apple Intelligence kommer med flere funktioner, hvor nogle nok er mere produktive end andre. (Grafik: MereMobil.dk)

Med opdateringen iOS 26.1 blev Apple Intelligence gjort tilgængelig med dansk sprogunderstøttelse.

For mange er det første gang, at de stifter bekendtskab med Apples kunstige intelligens-funktioner.

Først og fremmest er det vigtigt lige at slå fast, at selvom din enhed måske kan køre iOS 26.1, så er det ikke ensbetydende med, at den vil understøtte Apple Intelligence.

Det kræver nemlig en iPhone 15 Pro / Max eller samtlige modeller nyere end den.

Desuden virker Apple Intelligence kun på Mac- og iPad-enheder, der har en M-chip ombord – med undtagelse af den nyeste iPad Mini med A17 Pro-chippen, der også er med på vognen.

Hvis din enhed understøtter Apple Intelligence, men ikke har slået det til, så kan du gøre det under Indstillinger – Apple Intelligence & Siri.

LÆS MERE: Nu er kunstig intelligens-funktionerne klar til din iPhone

Sådan bruger du Genmoji og Image Playground

Genmoji, iMage PlayGround (Grafik: MereMobil.dk)
Med Genmoji kan du generere dine egne emojis. (Grafik: MereMobil.dk)

Den første funktion, som nok mere hører til “for sjov”-kategorien, er Genmoji og Image Playground. Du finder disse i Besked-appen, når du vælger en kontakt.

Her kan du klikke på +-ikonet og vælge en af de to tilstande.

Med Genmoji kan du generere din egen emoji ved at beskrive, hvad den skal indeholde. I ovenstående tilfælde har jeg valgt en dinosaur, der spiser is – mest i mangel på kreativt indhold.

Når du har genereret en emoji, bliver den gemt i emoji-tastaturet, hvor du også kan finde tidligere genererede emojis eller stickers. Du kan bruge disse på tværs af apps, men det er kun via Beskeder, at det faktisk bliver sendt som en egentlig emoji og ikke som et billede.

Hvad angår Image Playground, er fundamentet det samme – her er det dog billeder, du får genereret.

LÆS MERE: Reklamer på Apple TV? Nej!

Få hjælp til skrivning

Apple Intelligence, Omskriv, Korrektur (Grafik: MereMobil.dk)
Hvis du ønsker at være mere produktiv med Apple Intelligence, så er der værktøjer til det. (Grafik: MereMobil.dk)

Et andet værktøj, som er mere brugbart i forhold til produktivitet, er hjælp til skrivning af tekster.

Værktøjet her fungerer de fleste steder, hvor der er tekstfelter hvor i du kan skrive. Det vil sige Beskeder, Mails, kommentarer på nettet eller noter.

Når du har skrevet en tekst, kan du markere hele teksten og klikke på det lille Apple Intelligence-logo, som ligner en slags sol/stjerne.

Herfra kan du bede Apple Intelligence om at læse korrektur, omskrive, gøre teksten mere venlig, professionel eller kortfattet.

Særligt funktionen med at gøre teksten mere professionel har jeg fundet nyttig – specielt hvis du skal skrive en mail til kundeservice eller lignende. Her bruger jeg også selv funktionen i forbindelse med en klage over en modtaget vare.

Det er dog ikke alle steder, dette virker. På Facebook og Messenger er det deaktiveret og altså ikke muligt at bruge disse værktøjer.

LÆS MERE: Apple udsender vigtig sikkerhedsopdatering til ældre iPhones

Få opsummeret indhold

Opsummering, Apple Intelligence (Grafik: MereMobil.dk)
Opsummeringer er en smart funktion, der kan give et hurtigt overblik. (Grafik: MereMobil.dk)

En anden nyttig funktion er muligheden for at få opsummeret beskeder, mails, notifikationer eller hjemmesider.

Her vil Apple Intelligence opsummere længere beskeder på låseskærmen, så du hurtigt kan få et overblik over, hvad det drejer sig om. Det samme gør sig gældende med mails og hjemmesider.

I Safari kan du klikke på den lille puslespilsbrik nederst på skærmen og derefter “Vis læser”. Herfra er det så muligt at få oprettet et resumé, hvorved du kan få opsummeret, hvad en artikel eller lignende handler om.

Siri kan nu bruge ChatGPT

Apple Intelligence, Siri, ChatGPT (Grafik: MereMobil.dk)
Avancerede forespørgsler kan gå igennem ChatGPT, dog er det ikke på niveau med den smartere Siri, vi er blevet lovet. (Grafik: MereMobil.dk)

Du kan også bruge ChatGPT til at besvare spørgsmål, der er en smule krævende. Her virker funktionen, når du skriver til Siri.

Hvis du har slået Siri til og klikker to gange i bunden af skærmen, så popper muligheden for at skrive til Siri op. Herfra kan du så skrive dit spørgsmål.

Er det et spørgsmål, som Siri ikke kan håndtere, så får du muligheden for at bruge ChatGPT til at besvare dit spørgsmål.

Hvis du allerede har en profil hos OpenAI, kan du forbinde den med Apple Intelligence. Det gør du under Indstillinger – Apple Intelligence & Siri – ChatGPT.

LÆS MERE: AirPods Live Translation kommer til EU

Mere til historien

Der går i øjeblikket rygter om, at Apple vil bruge Gemini på et senere tidspunkt, når det handler om Siri. Det kan du læse meget mere om HER.

Apple udskyder tynd topmodel

Apple har angiveligt udskudt anden generation af iPhone Air.

(mere…)
Kriseinfo: Den vigtigste FM-radiofrekvens du skal kende

OVERSIGT: Din mobil dør. Internettet er nede. Hvor får du myndighedernes beskeder? Det er på FM-nettet! Vi giver dig den komplette og opdaterede liste over DR P4-frekvenser i hele landet. Her er frekvenslisten.

(mere…)
Google Maps med AI: Du kan navigere håndfrit

Snart kan danske bilister få en fuldt stemmestyret køreoplevelse, når Google ruller sin AI-assistent, Gemini, ud i Google Maps. 

(mere…)
5 billige powerbanks til opladning af telefonen

GUIDE: Her er 5 powerbanks til under 200 kroner. Du får en billig powerbank, der er let at have med.

(mere…)
Apple har fjernet populære iPhones – her er dine muligheder nu

OVERBLIK: Apple har ryddet op i iPhone-sortimentet – flere populære modeller er væk. Se hvilke der er forsvundet, og hvordan du stadig kan få fat i dem.

(mere…)
Apple udsender vigtig sikkerhedsopdatering til ældre iPhones

Apple har frigivet iOS 18.7.2, en ny softwareopdatering, der er rettet mod brugere, som endnu ikke har opgraderet til iOS 26. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram