Resident Evil’s mobilversion ‘Survival Unit’ udkommer snart
En mobilversion af Resident Evil “Survival Unit” er snart klar i App Store og Google Play Store.

Capcom har annonceret, at Resident Evil Survival Unit, et nyt mobilt strategispil i den populære gyserserie, udkommer globalt den 18. november. Det skriver Engadget.
Spillet, der er gratis at spille, vil være tilgængeligt i over 150 lande på både iOS og Android.
LÆS MERE: GTA 6 er udskudt – igen
Resident Evil Survival Unit er et strategispil, som introducerer base-building-mekanikker og realtidskampe mod frygtindgydende væsner fra Resident Evil-universet.
Den største attraktion for fans er muligheden for at spille som ikoniske figurer fra hele franchisen, herunder Leon S. Kennedy, Jill Valentine og Claire Redfield. For at lade alle disse helte optræde i samme spil, foregår Survival Unit i et parallelt multivers.
LÆS MERE: The Sims Mobile lukker ned efter 7 år
Spillet udvikles i tæt samarbejde mellem Capcom og udviklerne Joycity og Aniplex. Den mobile lancering kommer i god tid før det næste hovedspil i serien, Resident Evil Requiem (teknisk set Resident Evil 9), som udkommer den 26. februar 2026.
Mere til historien
Spillet Battlefield 6 solgte på de første tre dage mere end 7 millioner eksemplarer, hvilket officielt gør det til den største franchiselancering i Battlefields historie.

