RAM-priserne eksploderer: Nu koster 64 GB mere end en PlayStation 5

RAM-markedet er gået amok. På få måneder er prisen på populære komponenter mere end fordoblet. Læs her, hvor galt det står til.

Kingston Beast Fury DDR5 (Foto: Kingston)
Priserne på RAM er eksploderet, og det ser ikke godt ud. (Foto: Kingston)

Kingston Fury Beast Black DDR5 5600MHz ECC 2x32GB – det er de specifikke RAM, som jeg har haft kig på siden august måned.

Prisen lå på omkring 1.450 kroner og skulle bruges til et hjemme-build, hvor jeg har brug for en del RAM. Jeg købte dem ikke tilbage i august, fordi der, som med så meget andet, altid dukker noget andet op, der er lidt vigtigere.

I begyndelsen af ugen tog jeg et kig igen på min gemte Pricerunner-liste i forbindelse med Black Friday og fik et chok over prisen. Selvsamme RAM koster nu over 3.600 kroner.

Det er altså over en fordobling af prisen på få måneder. Udover en ærgrelse over, at jeg ikke bare købte dem i august, efterlod det mig også med en vis undren over, hvorfor prisen pludselig blev så høj.

Svaret finder vi hos AI / kunstig intelligens.

Hos PCGamer har de undersøgt, hvad der pludselig får priserne på RAM til at eksplodere. Faktisk i en sådan grad, at du kan få en splinterny PlayStation 5 Slim billigere end 64 GB DDR5 RAM.

AI får skylden for priserne

Kunstig intelligens er drevet af store datacentre, som først og fremmest trækker enorme ressourcer, både energimæssigt, men også i hardware.

Disse AI-servere kræver nemlig massive mængder af lagringsplads og RAM. Det gælder både, når AI-modellerne skal trænes, fodres med ny data, eller når de skal udføre kontinuerlige datatræk bagefter.

Det er dog ikke almindelige RAM-klodser, som du nok bedst kender fra gamercomputere, men derimod HBM (High Bandwidth Memory).

Dog rammer det alligevel forbrugerne, i og med at begge dele er DRAM, og dermed bliver de fleste ressourcer til at fremstille disse RAM brugt til AI-virksomhederne, og knap så meget til det klassiske forbruger-RAM.

Udbud og efterspørgsel er nok den bedste forklaring, man kan give på disse priser.

Mens det bliver dyrere og dyrere at bygge en kraftig gamer-PC, går udviklingen heldigvis den anden vej på de platforme, vi allerede har i lommen. Mobilgaming bliver stadig vildere, og snart kan du f.eks. opleve gyset på farten, da Resident Evil’s mobilversion ‘Survival Unit’ snart udkommer officielt.

Lagringspladsen kan blive det næste

Hvis du ikke gamer eller har brug for RAM, så kan du desværre ikke slappe helt af endnu. Selvom det i øjeblikket er RAM, der bliver forhandlet, som var det guld, så kan lagringsplads blive det næste.

AI-servere bruger nemlig også SSD’er af høj kvalitet, men i et marked, hvor NAND-flashen, der sidder i disse SSD’er, er særligt presset, kan AI-virksomhederne være tvunget til at bruge forbrugerkvalitet, når det gælder SSD’er.

Hvis det sker, kan vi godt forvente, at selv almindelige SSD’er pludselig også får et prishop og potentielt lider samme skæbne, som RAM-klodser er under i øjeblikket.

Personligt har jeg besluttet ikke at købe RAM i øjeblikket. Priserne er simpelthen for høje til, hvad jeg mener, det er værd at give. Men hvis du har et akut behov for RAM, så er der desværre ikke så mange muligheder.

Det forventes, at den nuværende RAM-krise vil vare et godt stykke tid – formentlig et par år.

Mens de voksne gamere må kæmpe med høje hardwarepriser, er der helt andre udfordringer for de yngste spillere. Her handler det ikke om penge, men om privatliv.

Den populære platform Roblox indfører nemlig nu et kontroversielt krav om video-selfies af børn for at bekræfte deres alder.

Mere til historien

For få år siden var det GPU’er, der var en mangelvare. Det virker til, at markedet her er stabiliseret, men et nyt problem er altså opstået.

Derfor er lørdag aften blevet en kampzone: Roblox’ nye fælde rammer præcis klokken 21

Det populære spil 'Steal a Brainrot' bruger en kynisk metode hver lørdag kl. 21, der gør det næsten umuligt for børn at logge af. Ekspert advarer om konsekvenserne.

(mere…)
Roblox kræver video-selfie af dit barn

Et temmeligt kontroversielt tiltag skaber debat om aldersverificering - men hvad er alternativet?

(mere…)
Resident Evil’s mobilversion ‘Survival Unit’ udkommer snart

En mobilversion af Resident Evil "Survival Unit" er snart klar i App Store og Google Play Store.

(mere…)
GTA 6 er udskudt – igen

KORT NYT: Det ekstremt hypede spil fra Rockstar Games er udskudt endnu en gang.

(mere…)
Vild gamertelefon har aktiv blæserkøling

En ret så imponerende gamertelefon. RedMagic 11 Pro+ kommer med KÆMPE batteri og aktiv blæserkøling.

(mere…)
The Sims Mobile lukker ned efter 7 år

Efter 7 år på markedet har Electronic Arts (EA) annonceret, at mobilversionen af The Sims Mobile lukker ned. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram