iPad Pro har fået M5-chippen og bliver endnu kraftigere

Udover MacBook Pro og Apple Vision Pro, så er iPad Pro også blevet opgraderet med en M5-chip samt flere andre nyheder.

iPad Pro, M5 (Foto: Apple)
iPad Pro bliver nu kraftigere og bedre på flere parametre. (Foto: Apple)

Apple er klar med en ny iPad Pro, der udkommer i to velkendte størrelser. Chippen er nok den største nyhed, og det ser ud til at være en væsentlig forbedring.

Ligesom vi ser det hos den nye MacBook Pro, så får Apples nye iPad Pro også et AI-løft, når det gælder ydeevnen. Her er den nemlig 3,5 gange hurtigere end M4-versionen og 5,6 gange hurtigere end M1-versionen.

Samtidig får den også en ny N1-chip med understøttelse af Wi-Fi 7 og et Apple-designet C1X-modem, der skulle give op til 50 procent hurtigere mobildata og bedre energieffektivitet, ifølge Apples pressemeddelelse.

N1-chippen er i øvrigt den samme, vi har set i iPhone 17-serien, mens C1X-modemmet også er at finde i iPhone Air. Med netop N1-chippen bliver det også den første iPad med Wi-Fi 7. Derudover får de nye modeller Bluetooth 6, modsat forgængeren med Bluetooth 5.3.

Hvis vi går tilbage til ydeevnen, så får iPad Pro en tredje generations ray-tracing-motor, der skal forbedre oplevelsen med 3D-arbejde og spil.

Her er den nye iPad Pro op til 1,5 gange hurtigere, når det gælder 3D-rendering med ray-tracing i forhold til M4, og op til 6,7 gange hurtigere end M1.

LÆS MERE: Apple Vision Pro får stor chip-opgradering

Flere RAM og hurtigere opladning

I forhold til RAM på iPad Pro, så har det længe været 8 GB RAM for 256 GB- og 512 GB-versionerne, mens versionerne med 1 TB og 2 TB har haft 16 GB RAM.

Det bliver der lavet en smule om på, når det gælder modellerne med lavere lagringsplads. Nu får modellerne med 256 GB og 512 GB nemlig 12 GB RAM som standard, og de øvrige har 16 GB RAM.

Hukommelsesbåndbredden er også hævet fra 120 GB/s til 153 GB/s.

Hvad angår opladningstiden, så skriver Apple, at den nye iPad Pro 11 tommer kan lades fra 0 til 50 procent på 30 minutter ved brug af en 60 watts oplader. Den store 13 tommer-model kan det samme på 35 minutters opladning i stedet.

LÆS MERE: Apple TV+ får nyt navn

Pris og tilgængelighed

De nye iPad Pro-modeller med M5-chippen kan forudbestilles i dag, med levering fra den 22. oktober.

De vejledende priser starter fra 8.799 kroner for iPad Pro 11 tommer, mens iPad Pro 13 tommer starter fra 11.499 kroner.

Mere til historien

Apple har også udgivet en ny MacBook Pro med M5-chippen – den kan du læse mere om HER.

Ny AirTag: Her er Apple AirTag 2

Efter fem år er Apple klar med AirTag 2. Læs om den nye Ultra Wideband-chip, forbedret rækkevidde og se de danske priser her.

(mere…)
Farvel Siri? Apple planlægger kæmpe AI-skifte

Den Siri, vi kender, kan snart være fortid. Et nyt rygte afslører Apples planer om en helt ny chatbot-oplevelse, der skal tage kampen op mod ChatGPT.

(mere…)
Nye Siri-funktioner: Sådan ændrer Gemini din iPhone

Apple og Google samarbejder om at gøre Siri markant klogere. Her er de nye funktioner, du kan se frem til i iOS 26.4 og fremover.

(mere…)
Apple kopierer Adobe: Slut med at eje dine favorit-apps?

Apple har altid ladet dig eje dine pro-apps, men nu ændrer alt sig. Med den nye Creator Studio-pakke følger Apple i Adobes fodspor og låser de nyeste funktioner bag et abonnement.

(mere…)
Apple og Google i historisk aftale: Siri ændres for altid

Nu er det officielt. Apples stemmeassistent Siri undergår en massiv forvandling takket være teknologien fra en af de største konkurrenter.

(mere…)
Apple er nu verdens største mobilproducent

Efter et intenst år med benhård konkurrence har Apple formået at vippe Samsung af pinden. Det viser nye tal.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram