Er FC 26 fra EA værd at købe? TEST

ANMELDELSE: Det er blevet den tid på året, hvor EA udgiver et nyt fodboldspil. Er FC 26 værd at købe?

FC 26 (Skærmbillede: MereMobil.dk)
FC 26 har været ude i nogle uger. Vi har haft en del timer bag skærmen og er klar med en anmeldelse til dig. (Skærmbillede: MereMobil.dk)

Slutningen af september er en god guideline til, hvornår du kan forvente et nyt fodboldspil fra EA. I år var ingen undtagelse.

Siden FIFA 23 har spillene dog heddet “FC” i stedet for “FIFA”, men spillet er det samme – bare en anden licens, kan man vel sige.

Nu er vi så nået til FC 26, som jeg har spillet siden udgivelsesdatoen på Playstation 5. Jeg er nu klar med en anmeldelse og svaret på, om det er værd at købe.

Jeg kommer ikke til at gå i dybden med Ultimate Team-delen, ganske enkelt fordi jeg ikke har spillet det særligt meget de seneste år og derfor ikke vil kunne stå inde for en beskrivelse af det område. Dog vil jeg gerne fortælle lidt om Ultimate Team længere nede.

LÆS MERE: Battlefield 6 forventer 5 millioner solgte på én uge

Gameplay er forbedret

FC 26 (Skærmbillede: MereMobil.dk)
Spillerkarrierer har fået lidt justeringer, men det bedste er det autentiske gameplay. (Skærmbillede: MereMobil.dk)

Hvis vi starter med det mest simple, men alligevel nok også det vigtigste – gameplay – så er der ret gode forbedringer at finde der.

Den største nyhed er nok Authentic Gameplay (autentisk spiltilstand). Som navnet antyder, er det en mere realistisk spiloplevelse.

I Authentic Gameplay vil du opleve, at spillet føles langsommere, driblinger går ikke lige så hurtigt, målmanden laver flere realistiske redninger, AI er bedre i forsvaret, vejret spiller en større rolle, hovedstød under hjørnespark er bedre og mere realistiske. Ja, der er en del nyheder.

Størstedelen af den tid jeg har spillet FC 26, har det været som spillerkarriere med autentisk spiltilstand, hvor jeg i den grad kan mærke nogle af nyhederne.

Især det langsommere spil, den større realisme under forskellige vejrforhold samt det tættere og bedre forsvar kan mærkes.

Det er ret befriende, at spillet ikke foregår så unaturligt hurtigt, og at der i stedet er tid til at lægge taktikker samt udføre dem. Det er for mig en stor del af FC-spillet.

I forhold til målmanden så er han ikke lige så “dum” som tidligere. Skud på mål, hvor målmanden ikke kan gribe bolden, ryger ikke lige så tit direkte tilbage til modstanderen.

I stedet ryger den oftere ud af banen, op i luften eller hen til en medspiller. Det har tidligere været utroligt trælse episoder, som heldigvis er begrænset nu.

Den autentiske spiltilstand findes kun i Kick Off og Karriere. Derfor må spillere af Ultimate Team og Clubs undvære denne nyhed.

Selve grafikken har ikke fået nogle nyheder – i hvert fald ikke noget, der kan mærkes. Til gengæld vil jeg ønske, at EA snart begyndte at understøtte 120 fps på PS5.

TEST: Nintendo Switch 2 er en fin opgradering med svipsere

Ultimate Team – meget mere!

FC 26 (Skærmbillede: MereMobil.dk)
Ultimate Team føles hurtigere end tidligere. Måske er det forskellen mellem den autentiske spiltilstand, der gør forskellen. (Skærmbillede: MereMobil.dk)

I forhold til Ultimate Team vil jeg gerne indrømme, at det ikke er det, jeg har spillet mest, hverken i FC 26 eller tidligere.

Jeg har dog i anmeldelsens øjemed spillet nogle timer på FC 26. Indrømmet, så hører jeg nok til mindretallet, men Ultimate Team vil nok aldrig blive mig.

Generelt er jeg modstander af mikrotransaktioner, der giver dig fordele i et spil. Her er FC 26, eller generelt disse EA-spil – ingen undtagelse.

Jeg har prøvet at sammenligne lidt med FC 25, og det føles, som om Ultimate Team er blevet endnu hurtigere, hvilket både er godt og skidt.

Det er ikke kedeligt med det hurtige tempo, men somme tider kan det også føles for hurtigt, især i “Draft”, hvor du kan være heldig at få en lynhurtig Pelé, der bare kan storme igennem banen.

Dagen kommer nok aldrig, men min egen (politiske) holdning er, at spillet ville være langt sjovere, hvis der ikke fandtes mikrotransaktioner, så du selv skulle spille dig op af ranglisten. Bevares, det skal du vel stadig, men du har en klar fordel, hvis du ofrer penge i spillet.

I forhold til Rush er det blevet en smule kortere og varer nu 5 minutter. Jeg kan dog læse mig frem til, at det faktisk allerede blev indført tidligere på året for FC 25. Om det er bedre, kan jeg ikke rigtig finde ud af. Jeg ville nok foretrække flere baner i stedet for.

SPILTEST: Mario Kart World er fyldt med kaos

Licens, licens, licens

Du kan spille med Włodzimierz Smolarek, der var stor i 80’erne, men kan ikke få lov at spille med det brasilianske landshold. (Skærmbillede: MereMobil.dk)

Et punkt snubler FC 26 dog gevaldigt på – og det er ikke kun for dette spil, men nærmest bekræftet hvert år … det er manglen på ligaer, hold og stadions.

Svaret finder vi højst sandsynligt i licensen, men det er drønærgerligt. Landshold såsom Australien, Brasilien, Colombia eller Grækenland mangler. Dette er bare en brøkdel af listen.

Ligaer såsom 1. Division herhjemme er heller ikke noget, vi får i år, og hvis du foretrækker kvindefodbolden, så må du undvære A-League. Faktisk er der kun fem ligaer med for kvinder over hele verden, hvilket simpelthen er for ringe.

Stadions ville jeg også ønske blev udvidet. Fair nok, at Herfølge Stadion ikke lige findes, men et dansk stadion som Parken burde snart komme med. Godt nok er Parken ingenting i forhold til store stadions i andre lande, men det undrer mig, at EA ikke prioriterer disse elementer endnu mere.

Næste år begynder VM i fodbold for herrer. Det bliver interessant, om EA har tænkt sig at udgive en udvidelse til FC 26, der inkluderer turneringen. Som det ser ud nu, virker det ikke særlig sandsynligt – specielt ikke med manglen på mange landshold.

LÆS MERE: PlayStation vil måske bringe flere titler til Xbox og Switch 2

Kommer der fejl og vil de blive rettet?

FC 26 (Skærmbillede: MereMobil.dk)
Er FC 26 pengene værd? (Skærmbillede: MereMobil.dk)

En anden ting, der er mere dybdegående, er manglen på fejlrettelser fra EA.

Tilbage i FC 25 var der en underlig fejl i Rush, der gjorde, at speakeren sagde en forkert tid, når man spillede offline. Det er en lille, ubetydelig detalje, men den blev vist aldrig rettet.

Det får mig til at tænke tilbage på spillet før det, FC 24, hvor trænerkarrieren ikke kunne håndtere røde kort korrekt. Den fejl var der stort set hele året igennem.

Grunden til, at jeg nævner det nu, er, at EA har en bekymrende tendens til ikke at fokusere nok på det eksisterende spil. Det er ikke til at sige, om det også vil ske med FC 26.

Løsningen burde aldrig være at købe et nyere spil, hvis der er fejl i det gamle – slet ikke, når det er simple fejl, der nemt burde kunne rettes. Til EAs forsvar har jeg ikke opdaget nogle fejl (endnu), men det er værd at vide.

PAS PÅ PRISEN: Det er fristende at købe FC 26 online og slippe for at rode med en disc. Her er dagsprisen 594 kroner, men ifølge Pricerunner kan du købe discversionen ned til 399 kroner.

Konklusion: Er FC 26 værd at købe?

Hvis du er hardcore fodboldfan og har købt samtlige FIFA/FC-spil de senere år, så har du nok allerede købt spillet, inden du læste denne anmeldelse.

Men til alle andre, der overvejer at købe FC 26, så ligger beslutningen nok i, hvad du gerne vil spille. Hvis du udelukkende spiller offline, så vil jeg mene, at FC 25 klarer det lige så fint – medmindre du virkelig gerne vil prøve den nye autentiske spillestil.

Er du mest til online-spil, så tror jeg, du får mere gavn af FC 26 – især fordi en del gamere rykker over på FC 26 nu.

Årets udgivelse placerer sig alligevel højere op på min personlige rangliste end FC 25. Derfor får FC 26 også 4,5 ud af 6 stjerner.

LÆS MERE: Roblox sætter vanvittig rekord – slår Steam

Aktuelle priser på FC 26

Herunder kan du se dagspriserne på FC 26 til PS5.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Mere til historien

FC 26 er tilgængelig på PlayStation, Xbox, PC og Nintendo Switch.

Samsung Galaxy Tab S11 Ultra er ULTRA lækker | TEST

(mere…)
Samsung Bespoke AI Jet Ultra – ledningsfri støvsuger med AI | TEST

ANMELDELSE: AI er en gimmick og tømningsstationen et skrummel, men Bespoke AI Jet Ultra er en utrolig effektiv ledningsfri støvsuger.

(mere…)
Netatmo vejrstation er virkelig fremragende – nu med nye tricks

TEST: Netatmo Weather Station (2025) er opgraderet med data om pollen og UV-index, men skal du købe den nye udgave?

(mere…)
Apple Watch Series 11: Endelig mere batteritid | TEST

ANMELDELSE: Batteritiden er udvidet, men er det nok? Her er min vurdering af Apple Watch Series 11.

(mere…)
Sunseeker Elite X3: En fornuftig kanttrådsfri robotplæneklipper

TEST: Jeg har prøvet Sunseeker Elite X3, der faktisk formår at overbevise.

(mere…)
iPhone Air er lækker men batteritiden skuffer | Test

TEST: Jeg ser i denne test nærmere på iPhone Air. Dette er årets nye og hypede iPhone-model. Er den ”all that”?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram